You are here
Home > Nyheder >

Trafikomlægninger i Hobro midtby

Fra tirsdag den 26. maj og frem til midten af juli vil der være trafikomlægninger i Hobro bymidte. Trafikomlægningerne vil primært være centreret omkring Brogade.

Anlægsarbejdet i midtbyprojektet er i fuld gang. I den kommende tid er Mariagerfjord Kommune nødsaget til at lukke af for Brogade ved de to rundkørsler, for at kunne gennemføre arbejdet med at fjerne de to nuværende rundkørsler, der skal erstattes af lysreguleringer.

Der vil derfor være en omlægning af trafikken i perioden fra den 26. maj og frem til midten af juli 2015.

Logitech Gaming Software 27-05-2015 100107

”Der er ingen tvivl om, at den trafikale situation i Hobro midtby vil blive yderligere belastet i perioden frem til sommerferien, og vi anbefaler derfor, at alle der har mulighed for det, vælger andre ruter og undgår at køre igennem midtbyen”, forklarer projektleder i Mariagerfjord Kommune Ove Rønn Andreasen.

Den nordgående trafik vil blive ledt højre om ved Rådhuset – via Horsøvej – via Texacogrunden (midlertidig busstation) og tilbage til Brogade. Al nordgående trafik til Hobro by vil komme til at foregå via rundkørslen ved Hegedalsvej.

Den sydgående trafik vil blive ledt højre om ved Havnegade – via H.I. Biesgade – via den nye Havnegade (langs Fakta) og tilbage til Brogade.

Trafikomlægningerne er beskrevet yderligere på midtbyprojektets hjemmeside: www.hobromidtby.mariagerfjord.dk

 

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top