You are here
Home > Nyheder >

Hvem skal være Ambu-pigen 2015

Søndag d. 30 august vil mindst 1 pige fra Mariager Fjord-området blive 4000 kr. og en masse gaver rigere. Det er igen blevet tid til sommerens Ambu-pige-konkurrence og de indledende øvelser med at udvælge de rigtige finalister til den store publikumsafstemning er i gang.

Piger fra hele Mariagerfjord Kommune kan deltage – sidste frist d. 12. juni
Sidste år var det Hobro-pigen Regitze Tolborg, som løb med sejren blandt de i alt 6 søde og meget spændte finalister fra hele fjord-kommunen, som alle havde haft en travl og spændende sommer med fotografering, deltagelse i optog og meget mere, inden den store finale på den store scene foran ca. 5000 festgæster. Til dette års Ambufest vil sidste års vinder igen opleve lidt af suset, da det traditionen tro er hende, der overrækker pokalen til den nye vinder.

Se også: AMBU Open Air 2014

Se også: Ambufest 2014 – ANR LIVE

Hvilke 6 piger, som i år bliver udvalgt til finalen afgøres d. 16. juni på Lystfartøjsmuseet i Hobro. Inden da, skal dommerkomiteen dog have gennemgået de kandidater, som senest fredag d. 12. juni indsender et vellignende foto med oplysning om navn, alder og adresse til Ambufesten ved René Greve på e-mail rene.greve@privat.dk.

Som det bl.a. fremgår af Ambufestens hjemmeside kan alle piger mellem 15 og 21 år i Mariagerfjord Kommune deltage i konkurrencen.

Se også: Ambufest 2014 – Sæbekasseløbet

René Greve, som er leder af Q8-tanken i Hobro, er ansvarlig for konkurrencen og han håber på at rigtig mange igen i år vil stille op. ”Kåringen af årets Ambupige er en af de ting, som påkalder sig rigtig mange publikummers opmærksomhed og indgår som en spændende afslutning på 4 festlige dage”, siger René Greve.

Hæder, pengepræmier og gode gaver til finalisterne:
Vinderen af konkurrencen får kontant 4000 kr. og et væld af gaver. De øvrige finalister får 1000 kr. og flere sponsorerede gaver. For alle finalister er det også en oplevelse for livet, når de i dagene op til og under Ambufesten skal præsenteres for publikum – bl.a. i forbindeles med den store Ambu Open Air koncert med DIZZI MIZZ LIZZY, Joe Moe og Danseorkestret torsdag d. 27. august.

De udvalgte finalister vil blive offentliggjort på Ambufestens hjemmeside www.ambufest.dk.

– – – – – – –

Vedlagt foto af sidste års vinder Regitze Tolborg til fri afbenyttelse (foto: Phillip Bo Pedersen)

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top