Super(liga) spændende samarbejde i Hobro mellem idrætsklubber omkring spillertøj Nyheder Nyheder for erhvervslivet Sportnyheder by HobroPortalen - 13. januar 20180 Fredag d 12. Januar kl 12.00 var der pressemøde i Hobro Golfklub, og her kunne Superligaklubben Hobro IK og Hobro Golfklub løfte sløret for deres nye innovative samarbejde. De har nemlig indgået en aftale for 2018 om at golfklubbens herre- og dame divisionshold i kommende sæson får lavet turneringtrøjer, som har fundet inspiration i Superligaklubbens farver og design. Spillertøjet blev præsenteret af klubbens professionelle spiller Martin Leth Simonsen og 2 af klubbens elitespillere Jonas Gaarn og Lærke Uhrenholt Jensen, og fremmødt til eventen var også de sponsorer, der har gjort projektet muligt. Det er ikke før set i Danmark, at man på den måde kæder den gode synergi sammen som de respektive klubber har og dermed signalerer, at man på tværs af idrætsgrenene godt kan udnytte hinandens positive opmærksomhed – og vist heller ikke set før, at en golfklub bryder den konservative “lidt kedelige og Smølfe-lyseblå” fremtoning mht sponsorlogoer, farver, presfolder mv, fortæller Steen Claudi fra Hobro Golfklub. Vi har lavet en trøje, hvor folk vil smile og tænke på den lille eventyrhistorie, som fodboldklubbens færd op gennem rækkerne til Superligaen har været, men så holder vi os alligevel i golfens rækker qua nummeret på ryggen, som er spillerens klubnummer. En sjov og genial lille gimmick, smiler han. Det har været rigtig sjovt at få en utraditionel ide, og så få fuld opbakning fra klubber og samarbejdspartnere, således at man står her i dag med noget specielt…. !! noget der nok også vil få opmærksomhed i andre klubber og give ide til, hvordan man ved at tænke alternativt kan rejse penge og samtidig give samarbejdspartnerne positiv omtale – Og så håber vi også med dette projekt og denne lille event igen at gøre opmærksom på, at idrætten i byen er med til at tegne Hobro som et innovativt og et godt sted at bosætte sig og etablere sin virksomhed – en by der hele tiden søger nye veje, og hvor erhvervslivet bakker op om idrætten, slutter Steen Claudi. Foto: TM&E – Air-view.dk Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share