You are here
Home > Nyheder >

Søren Greve genopstiller til byrådet i Mariagerfjord Kommune

Søren Greve, Hobro, stiller op til en ny periode i byrådet i Mariagerfjord Kommune. Det har han bl.a. meldt ud via Facebook.

Ved kommunalvalget i 2013 blev Søren Greve valgt til byrådet, og han har i dag plads i Udvalget for Arbejdsmarked samt Udvalget for Børn og Familie.

“Jeg har været politisk aktiv siden mine teenageår, og det var et meget stort ønske, der gik i opfyldelse, da jeg blev valgt til byrådet i 2013”, siger Søren Greve og fortsætter: “Jeg har oplevet rigtig meget i mange forskellige grene i politik, men i byrådet har jeg virkelig fundet noget, der interesseret mig enormt, og jeg er faldet rigtig godt til i arbejdet.”

Foto: Privat foto
Foto: Privat foto

I Hobro kender mange nok Søren Greve. Han er født og opvokset i byen – ja faktisk har han aldrig boet andre steder. Søren er bl.a. kendt for sit store engagement i diverse foreninger, omkring fodboldklubben HIK, – og ikke mindst via sin tidligere formandspost for Hobro Handel, hvor de fleste uden tvivl har bemærket en anseelig fremgang i byens event- og aktivitetsniveau.

Søren Greve valgte i foråret ikke at genopstille til formandsposten for Hobro Handel, da han vil koncentrere endnu flere kræfter på det politiske arbejde. Det udmønter sig nu konkret i et ønske om at fortsætte endnu en valgperiode:

“Jeg elsker simpelthen arbejdet i byrådet. Jeg nyder at tale, lytte og lære, hver gang jeg mødes med medarbejdere, organisationer, bestyrelser osv., så vi sammen kan være med til at gøre Mariagerfjord til en endnu mere fantastisk kommune. Det arbejde vil jeg enormt gerne fortsætte med.”

Blandt de politiske erfaringer kan Søren bl.a. skrive formand for Venstres Ungdom i Hobro/Mariagerfjord, VU Nordjylland, VU’s Landsstyrrelse osv. på CV’et.

Dertil har Søren Greve også været ansat hos daværende Folketingsmedlem Birgitte Josefsen (V) på Christiansborg. Søren var kampagneleder for Birgitte Josefsen ved folketingsvalget i 2011, hvor Birgitte Josefsen igen blev valgt.

Søren Greve er 33 år, og han bor alene i eget hus på Møllebakken i Hobro.

Søren Greves politiske arbejde og den fremtidige valgkamp kan følges på hans Facebookside, som findes her: www.facebook.dk/sghobro

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top