You are here
Home > Nyheder >

Lyseslukkere i Mariagerfjord

Hele verden slukker lyset den 25. marts fra kl. 20.30 og en time frem gennem kampagnen ’Earth Hour’. Det sker for at sende et slagkraftigt globalt signal om, at det er muligt at handle på udfordringerne med klimaændringer og gøre en forskel. Mariagerfjord Kommune opfordrer derfor alle, der bor og arbejder i kommunen, til at deltage i kampagnen ved at være ’lyseslukkere’ i en time den 25. marts.

Earth Hour blev startet af Verdensnaturfonden WWF i Australien i 2007, hvor de lancerede kampagnen, som opfordrer til, at folk verden over slukker lyset i en time. Formålet med Earth Hour rækker udover ”blot” at slukke lyset, det skal samtidig ses som et opråb om at tage handling i kampen mod klimaforandringer.

-Nogen vil måske tænke, at det ikke batter noget at slukke lyset en time, vurderer Inger Taylor, der er miljøvejleder i Mariagerfjord Kommune. Hun forklarer, at det ikke er hensigten at tælle energibesparelser i en time, men det er en påmindelse om, at det er muligt at handle året igennem ved at trykke på tænd/sluk-knappen eller udskifte energiforbrugende apparater og køretøjer.

I Mariagerfjord Kommune bliver der arbejdet med at planlægge for fremtidens energi, der primært skal komme fra vedvarende energikilder frem for fossile brændsler.
– Hvis der skal være nok vedvarende energi til at dække energibehovet, er det nødvendigt at reducere energiforbruget. Det kan vi gøre ved at spare på energien i bygninger og bruge energien mere effektivt, fortæller Inger Taylor. Ved at arbejde målrettet med energibesparende tiltag i de kommunale bygninger og fordi fjernvarmen efterhånden får mere vedvarende energi, er CO2-udledningen fra kommunens bygninger faldet med ca. 40 % siden 2007.
– Det fantastiske er, at kommunen samtidig sparer over 4 mio. kr. i energiudgifter om året, fortæller Inger Taylor.”

Omstillingen fra fossilt til vedvarende energi kræver samarbejde mellem virksomheder, organisationer, kommune og borgere for at nå resultater, der kan ses og som gør en forskel. På hjemmesiden mariagerfjord.dk, er der ideer og henvisninger til at komme i gang med at energirenovere sin bolig, vælge varmeanlæg eller klimasikre sin bolig.

”Earth Hour” kampagnen er koordineret af Verdensnaturfonden (WWF). I 2016 var der 10-årsjubiluæm på kampagnen. Her deltog 178 lande, der var mere end 6600 begivenheder og 1,23 mio. individuelle tiltag og 400 ikoniske bygninger slukkede lyset verden over, herunder: Operahuset i Sydney, Big Ben tårnet i London, Tokyo Tower, Empire State Building i New York, Marina Bay Sands Hotel i Singapore og Eiffeltårnet i Paris. Der var også over 2,5 mia. officielle Earth Hour hashtags på digitale medier.
.

Earth Hours historie
Earth Hour blev startet af Verdensnaturfonden WWF i Australien i 2007, hvor de lancerede kampagnen, som opfordrer til, at man verden over slukker lyset i en time. Formålet med Earth Hour rækker udover ”blot” at slukke lyset, det skal samtidig ses som et opråb til politikere om at tage handling i kampen mod klimaforandringer.

Den store medieopmærksomhed omkring Earth Hour har været med til, at gøre det til verdens største klimabegivenhed med deltagere i 162 lande og i over 7000 byer. De sociale medier gør, at det er let for den enkelte at vise sin støtte og melde sig til. Facebook-gruppen kan findes her.
I store byer verden over, har man valgt at vise sin støtte til kampagnen, ved at slukke for lyset på monumenter og attraktioner. Blandt dem tæller Eiffeltårnet i Paris, London Eye i London, Empire State Building i New York og Burj Khalif i Dubai.

Verdens fattigste lande er også dem, der er mest udsat overfor forandringerne i klimaet. Derfor er Earth Hour også begyndt at spire og vokse frem i lande som Bangladesh, Indonesien, Maldiverne og flere afrikanske lande.

I Danmark blev kampagnen tidligere kaldt for “Sluk lyset Danmark”, men budskabet var det samme: En stærk appel til verdens ledere om, at vi skal handle mod klimaforandringerne.

Tekst: Mariagerfjord Kommune – Foto: Johnny Sørensen – www.DK-EVENT.dk

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top