You are here
Home > Nyheder >

Julemarked på Hobro Produktionshøjskole

Fredag den 28. november afholder vi på Hobro Produktionshøjskole et stort julemarked.
Julen er hjerternes og lysets tid, så tag derfor jeres børn og familie med og oplev en intens december-stemning med blandt andet det store juletræ, nisseløb, små hyggelige boder og duften af brændte mandler. For at gøre oplevelsen ekstra hyggelig laver vi bål og sætter fakler i tusmørket og oplyser vores smukke gårdsplads. Vi vil gerne vise vores flotte værksteder frem, så de vil i denne anledning være åbne, så man ved selvsyn kan opleve de produkter, vi til dagligt går og sysler med og måske få en rundtur på skolens værksteder.

Intet julemarked uden handel, julegodter og julepynt.
De sidste mange måneder er foregået i julens tegn her på skolen, så der vil derfor være mulighed for at købe alt fra småkager, juleting produceret i glas, lækkerier fra et stort juledelikatessesalg, juledekorationer og mange mange andre julenødvendigheder.
Kom og mød julemanden! Han vil også være på spil med julegodter til børnene.
Yderligere er der mulighed for et besøg i vores populære café, hvor der er mulighed for at nyde lidt mad og drikke samt deltage i amerikansk lotteri med julepræmier.
Test dig selv i vores YD & NYD stand. Her kan man finde ud af, hvor meget man skal YDE for at NYDE f.eks en klejne?

Hvis man er mere til at sidde omkring et bål og lave sit eget snobrød, bage en pandekage eller bare nyde et glas gløgg, vil der også være mulighed for det.
Vi glæder os til at se en masse røde nissehuer til vores hyggelige julearrangement.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top