Hobro Garden blæser videre Nyheder Nyheder for erhvervslivet by HobroPortalen - 19. august 20180 Med spændende aktiviteter som Kalles Store Trommeshow, AMBU festen, indvielse på Søndre Skole og meget andet, så skyder Hobro Garden den nye sæson i gang. Hobro Garden bliver for hvert år inviteret til flere og flere arrangementer, så det bliver for fuld blæs når denne sæson går i gang. Sidste sæson spillede de f.eks. for Hendes Majestæt Dronningen, Skoleskibet, til Open by Night, juleture gennem byen og til byfest i Mariager. En garde for både store og små Et nyt tiltag i Hobro Garden er, at man allerede fra 1. og 2. klasse kan starte som Mini Aspirant. Her vil der gennem leg blive danset, slået på trommer, sunget, og prøvet de første toner på gardens instrumenter og øvet at “gå i takt”, med gardens medlemmer. En Hobro Garde forskole, som skiller sig ud ved, at de tilmeldte også deltager i Hobro Gardens andre aktiviteter. For de nyeste medlemmer, Aspiranter fra 3. klasse og op efter, startes et nyt hold op den. 3. september, og her er der er stadig ledige pladser. Det er nemt at tilmelde sig – det sker via www.hobrogarden.dk . I det første halvår foregår Aspirantundervisning enten på Valsgaard Skole eller Søndre Skole, så her kan man vælge det undervisningssted, der passer en bedst. Man behøver ikke at kunne spille eller læse noder, for at være med, og der er ingen optagelsesprøver. I Hobro Garden er der plads til alle. Du skal bare komme med dit gode humør og have lyst til at lære at spille. Garden har både instrumenter, uniformer og dine nye venner. Lige nu arbejder de på at arrangere en sommertur. Om det bliver at deltage i Danmarks Mesterskabet for Bygarder eller anden konkurrence / musikfestival, er ikke helt på plads, men det er helt sikkert, at Garden tager ud og møder andre unge, der spiller musik. Venskab og godt humør fylder nemlig meget i Garden, så derfor er julebowling, hyggedage, øveweekender og koncerter også på programmet igen i denne sæson. Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share