You are here
Home > Det sker >

Hele vejen rundt om Danmarks smukkeste fjord i ord og billeder

Det er selvfølgelig store ord at kalde Mariager Fjord for ”Danmarks smukkeste fjord”, men har man først besøgt det storslåede og fantastiske landskab langs fjordens bredder, er man ikke tvivl, det er noget helt særligt!

Mandag d. 6. november kl. 19 kan du komme med hele vejen rundt, når Mariagerfjord Bibliotekerne i Hadsund får besøg af Henrik Bugge Mortensen, der om nogen kender til og kan fortælle om vores dejlige fjord.

Henrik Bugge Mortensen, der har skrevet flere bøger om og produceret en TV-serie om Mariager Fjord, fortæller om sin store kærlig til dette stykke Danmark, der er en sand skattekiste, når det gælder gode historier og landskabelige perler. I løbet af foredraget, der kombineres med filmen ”Danmarks smukkeste fjord” kommer vi hele vejen rundt om den 36 kilometer lange jyske fjord.

Vi skal mere end 15.000 år tilbage i tiden, da fjordlandskabet blev skabt og videre op gennem historien, hvor det bl.a. skal handle om tyskernes sidste bastion på ”Bjerget” i Helberskov, herregården Visborggård og Den hvide hest, Danmarks største køkkenmødding, Hohøj og ”Jyden, han æ stærk å sej”, Gustav Wied og herregården Overgård og meget meget mere.

Mariagerfjord Bibliotekerne bidrager på denne måde til det nationale tema om Historien om Danmark, som mange sikkert kender fra DR og fra de udstillinger der har været på bibliotekerne den seneste tid. Det er vores egen lokale bid af historien, der bidrager til forståelse af vores baggrund og den identitet vores lokalsamfund har i dag.
Billetter á 50 kr. købes på www.himmerlandsbilletten.dk

Foto: TM&E-air-view.dk

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top