You are here
Home > Nyheder >

Har du også lyst til at blive klogere på din sundhed?

Sundhed og Træning gentager succesen med at holde Åbent Hus, hvor alle kan komme og få et gratis sundhedstjek. Denne gang holdes det i Hobro.

Til Åbent Hus har borgere i alle aldre mulighed for at få målt blodtryk, BMI og kondition samt blive klogere på diætvejledning, rygestoptilbud osv.

I begyndelsen af april holdt Sundhed og Træning et lignende arrangement i Sundhedscenter Hadsund og det var en stor succes, hvor cirka 50 borgere lagde vejen forbi og fik et sundhedstjek i løbet af eftermiddagen.

– Vi gentager arrangementet i Hobro, fordi vi ønsker, at så mange borgere som muligt, får mulighed for at få et sundhedstjek i nærmiljøet. Når vi holder Åbent Hus, står vores sundhedsmedarbejdere klar til at besvare borgernes spørgsmål og give uforpligtende råd og vejledning om en sundere livsstil. Der vil også være mulighed for bl.a. at smage på og få lette idéer til anvendelsen af årstidens grønne fødevarer i hverdagen, fortæller sundhedsfaglig udviklingskonsulent, Stinna Andreasen.

Hun forklarer, at Sundhed og Træning også holder Åbent Hus, fordi de gennem direkte dialog med borgerne gerne vil tilbyde let tilgængelig sundhedsoplysning.

– Og vi vil selvfølgelig også meget gerne synliggøre Sundhed og Trænings aktuelle tilbud over for kommunens borgere, slutter Stinna Andreasen.

Alle interesserede er velkomne til at kigge onsdag den 13. maj, når Sundhed og Træning holder Åbent Hus fra kl. 14-18 på Hobro Alderdomshjem i Fayesgade.

Yderligere oplysninger
Stinna Andreasen, sundhedsfaglig udviklingskonsulent i Mariagerfjord Kommune, tlf. 24 66 79 85

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top