Foto: Johnny sørensen

God u19 start med 3 sejre i træk

3 sejre på stribe for Hobro IK´s U19 Drenge i 2. division bringer dem på 1. pladsen i puljen. – Hobro drengenes to første kampe har givet en 3-2 sejr over Viby/AGF og en 3-0 sejr over LKB.

Søndag gik det ud over AaB, som ligesom Hobro inden kampen havde vundet deres 2 første kampe. U19 Drengene fra Hobro sad på bolden og spillet i hele 1. halvleg, som de kontrollerede mod et meget lavtstående AaB mandskab, som spillede meget afventende.

U19 Drengene diskede op med flot og energisk opbygnings- og afslutningsspil, og de burde have bragt sig foran med 3 eller flere mål i 1. halvleg på de mange store målchancer og nærgående forsøg. Simon Barslund, Christian Kirchhoff, Mathies Skjellerup og Jonas Højgaard, som nærmest var ustoppelige, var i flere tilfælde tæt på at få scoret, heraf flere 100 procentschancer.

AaB var nærgående på et par omstillinger, som gav dem en enkelt stor chance i 1. halvleg. Hobros målmand Christian Tjell klarede dog flot skærene med en flot redning i en 1 mod 1 duel mod en AaB angriber. Derfor stod der 0-0 i pausen uden at kampen på nogen måder havde været kedelig for de mange fremmødte tilskuere. Det samme billede forsatte i starten af 2. halvleg. Hobro styrede kampen og var forsat meget nærgående foran AaB’s mål. AaB mandskabet var i denne periode helt ufarlige.

Efter 60 minutter blev Jakob Justesen sendt på banen og dette gave i den grad ekstra benzin til Hobro drengenes angrebsmaskine. AaB kunne ikke længere modstå presset og i løbet af de næste 15 minutter scorede Hobro 3 gange ved Jacob Justesen, Mathias Betzer og på et AaB selvmål og kampen syntes afgjort.

AaB kom dog igen med en 1-3 reducering i et flot AaB pres, som endte i en opspilsfejl.

5 min før dit stod der stadig 3-1 til Hobro, men pludselig ud af ingenting og på et par personlige fejl fik AaB udlignet til 3-3 i overtiden.

Hobro IK´s Mathias Betzer ville det dog anderledes. Han modtog bolden ved sidelinjen i højre side på midten af banen og driblede i høj fart ned mod AaB målet langs sidelinjen. I løb med bolden accelererede han fra hele AaB forsvaret og skar på kanten af straffesparksfeltet ind foran sin direkte modspiller og chippede bolden henover målmanden og afgjorde dermed kampen til en fortjent 4-3 sejr til Hobro i en meget hektisk afslutning i en meget underholdende kamp.

Mathias Betzer, som også blev kampens spiller, kronede dermed sin egen og holdets flotte indsats i kampen mod AaB.

U19 Drengenes cheftræner Jan Senft udtaler om kampen: ”Vi ville helt sikkert være meget skuffede, hvis vi ikke havde endt med at vinde kampen, når man kigger på kampens forløb og fordelingen af spil og målchancer. Her havde vi stor overvægt. Vi kontrollerede størstedelen af kampen og selvom det var en enkeltmands præstation, som afgjorde kampen til allersidst, så må sejren betegnes som en meget flot kollektiv præstation, hvor alle spillere gennemfører kampen på et højt niveau og i et højt tempo. Jeg er tilfreds med at vi spillede med et meget varieret opbygnings- og afslutningsspil, og er selvfølgelig ikke tilfreds med at vi lukker AaB ind i kampen til slut. AaB mandskabet skal også have ros, da de kom til Hobro for at spille fodbold, hvilket gjorde kampen meget seværdig, og selvom det var en vigtig kamp med mange dueller og nærkampe, så blev der ikke uddelt et eneste gult kort.”

Efter kampen blev Mathias Betzer og Jonas Højgaard udtaget til reserveligaens kamp mod AGF, sammen med Søren Riis Christiansen, som allerede var udtaget inden kampen.

Hobro drengenes næste kamp er på udebane søndag den 19. april mod FC Jammerbugt.

Træner
Jan Senft

Foto: Johnny sørensen / www.DK-EVENT.dk 

Leave a Reply