You are here
Home > Galleri >

Fin præstation gav ikke point mod AGF

En spillemæssig fin præstation gav hverken mål eller point for Hobro IK mod AGF, der viste kynisme i målfelterne.

Fredag aften dannede DS Arena rammerne om Superliga-opgøret mellem Hobro IK og AGF.

Mandskabet fra Mariagerfjord kom spillemæssigt fint fra land, da bolden blev spillet fint rundt, mens man ikke tillod gæsterne at have bolden i ret lang tid af gangen. Det kastede dog ikke nogle store chancer af sig i første omgang.

I 12. minut af kampen fik AGF tilkæmpet sig kampens første hjørnespark, som Bror Blume sparkede mod nærmeste stolpe. Her dukkede midtbanekollegaen Mustafa Amini op og pandede aarhusianerne foran 1-0.

Målet slog dog ikke Allan Kuhns tropper ud, som kæmpede ufortrødent videre og fortsatte det fine spil.

Godt ti minutter efter føringsmålet var Emmanuel Sabbi tæt på at udligne. Aleksander Jovanovic kom helt skævt ud af AGF-målet for et gribe indlæg, som i stedet endte for fødderne af den amerikanske topscorer, der fik sendt en afslutning på stolpen.

Sidste sæsons topscorer Pål Kirkevold var i dag tilbage efter at have siddet ude med en skade siden premieren i Vejle, og han fik også sendt et fint forsøg afsted midtvejs i første halvleg. Sigtekornet var dog ikke indstillet helt rigtigt, da bolden blev sendt snert forbi den fjerneste opstander.

En spillemæssig fin første halvleg kastede ikke mål af sig, og derfor måtte Hobro IK gå til pause bagud med 0-1.

Hobro kom ikke tilbage fra tidlig AGF-scoring
Mandskabet fra Mariagerfjord fik en mareridtsstart på anden halvleg, da AGF kunne fordoble føringen allerede efter tre minutter. Gæsternes Jens Stage dukkede op på et fladt indlæg og sendte bolden ind bag en chanceløs Jesper Rask.

Hobro-mandskabet pressede på for at komme tilbage i opgøret, og det gav chancer til både Pål Kirkevold, Djiby Fall og Emmanuel Sabbi. De to førstnævntes forsøg tog Aleksander Jovanovic sig af, mens Emmanuel Sabbis forsøg gik forbi mål.

Hobro-presset gav også omstillingsmuligheder til AGF, og en stor mulighed tilfaldt Tobias Sana, da han blev spillet fri tæt foran mål med tyve minutter tilbage af opgøret. En fin refleksredning fra Jesper Rask forhindrede dog gæsterne i at øge føringen.

Hobro-mandskabet blev ved med at presse på, men formåede ikke at lirke AGF-defensiven op. Derfor endte det på trods af en spillemæssig rigtig fin præstation med et nederlag på 0-2.

Kampfakta:
Hobro IK 0-2 AGF (0-1)

Mål:
Hobro IK – AGF 0-1, Mustafa Amini (12. min.)
Hobro IK – AGF 0-2, Jens Stage (48. min.)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Jesper Bøge – Yaw Amankwah – Rasmus Minor – Mathias Haarup
Martin Mikkelsen – Jonas Brix-Damborg (C) – Vito Hammershøy-Mistrati – Emmanuel Sabbi
Pål Alexander Kirkevold – Djiby Fall

Udskiftninger:
Ud: Djiby Fall – Ind: Sebastian Grønning (70. min.)
Ud: Mathias Haarup – Ind: Frans Putros (74. min.)
Ud: Pål Alexander Kirkevold – Ind: Quincy Antipas (83. min.)

Ubenyttede spillere:
Adrian Kappenberger, Nicholas Gotfredsen, Danny Olsen, Mikkel Mejlstrup Pedersen.

Advarsler:
Adama Guira – AGF (17. min.)
Aleksander Jovanovic – AGF (22. min.)
Djiby Fall – Hobro IK (24. min.)

Tilskuertal:
2.898 tilskuere

Dommer:
Benjamin Willaume-Jantzen

Tekst: Daniel Lindemann Jakobsen – Foto: Johnny sørensen

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top