Donation til Mariagerfjord Kulturskole fra Søsterloge Foreningsnyheder Nyheder by HobroPortalen - 13. oktober 20160 Mariagerfjord Kulturskole modtog, i forbindelse med Odd Fellows Søsterloges 50 års jubilæum i Hobro, en donation på i alt 15.000 kr. Det var det rytmiske voksenkor Stay On The beat, elitekoret Mariagerfjord Pigekor samt Hobro Garden, der hver modtog 5000 kr. i forbindelse med Søsterlogen nr. 47 Nordlysets 50 års jubilæum. Kulturskolen er meget taknemmelig for logens donation til både kor og garde. En sådan donation har stor betydning for både arbejdet med og udvikling af korene og orkestret. Bidraget er med til at understøtte Kulturskolens og de enkelte holds mulighed for at spille en større rolle i kommunens musikprofil. Foto: Mariagerfjord Pigekor Foto: Mariagerfjord Kommune Foto: Mariagerfjord Kommune Mulighed for at realisere drømme og skabe udvikling ’Hobro Garden modtog en flot donation fra Odd Fellow Søstrene på hele 5000 kr. I den forbindelse spillede Garden både fredag og lørdag i døren, imens gæsterne ankom til jubilæet på Smedevej. Beløbet vil ubeskåret gå til tiltrængte nye hvide sko og støvler til Hobro Gardens medlemmer. Vi er utrolige taknemmelige for donationen’ -fortæller Orkesterleder Mogens Jensen. Det rytmiske kor Stay on The Beat består af 25 sangglade voksne, og her skal bidraget være med til at ruste koret i den musikalske verden. Hos elitekoret Mariagerfjord Pigekor skal pengene bruges til at sprede sangglæden ud over de danske grænser: ’I April 2017 vil Pigekoret gerne på turné til Tyskland, hvor vi vil dele sangglæden og den nordiske tradition for rytmisk vokalmusik. Logens donation er en støtte til, at vores drømme nu kan realiseres’ – fortæller Korleder Christian Ronsfeld. Mariagerfjord Kulturskole er for alle, og skolen tilbyder kreative fag for alle. Her er plads til både bredde og elite. Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share