Bredt budgetforlig i Mariagerfjord Lokal info Nyheder Politik by HobroPortalen - 26. september 20160 Der er indgået forlig og alle byrådets 29 medlemmer står bag næste års budget i Mariagerfjord Kommune. Budgetforliget overholder den aftale, der er indgået mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for næste år. Desuden lever budgettet op til byrådets målsætning om, at der skal være et overskud på driften på 100 mio. kr., en gennemsnitlig kassebeholdning på 100 mio. kr. og anlægsinvesteringer for minimum 1.000 kr. pr. indbygger. Borgmester Mogens Jespersen glæder sig over, at hele byrådet bakker op om næste års budget: – Jeg er glad for, at hele byrådet er med i budgetforliget og derved tager et medansvar for, at vores kommune fortsat kan have en sund og god økonomi. Selvom budgettet rummer besparelser, er jeg meget tilfreds med, at vi har mulighed for at tilføre udvalgte områder ekstra ressourcer og investere mere end 64 mio. kr. i fremtiden, siger borgmesteren. Budgettet rummer en lang række omprioriteringer på driften og en samlet nettoreduktion af driften på 7.8 mio. kr. Forligspartierne har som udgangspunkt været enige om at friholde unge, ældre og handicappede for besparelser, og det er i vid udstrækning lykkedes. Budgettet giver plads til udvidelser af driften på 7,3 mio. kr. Det sker blandt andet ved: at vuggestuerne tilføres 1 mio. kr. til at løfte normeringen. at der afsættes 0,8 mio. kr. i 2017 til at styrke beskæftigelsesindsatsen for især unge og flygtninge. at kommunens buffer til uforudsete udgifter øges fra 15 til 18 mio. kr. at der afsættes midler til lokal profilering af kommunens 4 hovedbyer, samt østkysten. at der afsættes 0,4 mio. kr. til at videreføre VAKS-teamet. På anlægsbudgettet er der blandt andet afsat midler til: et nyt hjælpemiddeldepot på Tempovej i Hadsund en cafe/aktivitetsrum på Kirketoften i Hobro en pujle på 1 mio kr. til indsatser, som styrker bredbånd- og mobildækning i landområderne investeringer i velfærdsteknologi på 1 mio. kr. Budgettet rummer reduktioner af driften på 15 mio. kr. Det sker blandt andet ved, at der findes: 6,8 mio. kr. på Økonomiudvalgets område 1,7 mio. kr. på børne- og familieområdet 3,2 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet 0,6 mio. kr. på arbejdsmarkedsområdet 1,7 mio. kr. på kultur- og fritidsområdet 1 mio. kr. på teknik- og miljøområdet Udmøntningen af reduktionerne på de enkelte udvalgsområder fremgår af vedlagte bilag. Udover ovennævnte er der aftalt en række afbureaukratiserings-initiativer, som skal frigøre mere tid til at varetage kerneopgaven – både generelt i forvaltningen og specifikt på dagplejeområdet. Budgettet 2. behandles på byrådsmødet den 6. oktober 2016. Foto: Johnny sørensen Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share