Foto: Johnny sørensen

BILLEDER: Hobro IK vandt 9-5 i Aalestrup

Hobro IK var foran 7-0 i aftenens venskabskamp mod Kvik/Aalestrup IF, men efter at sportschef Jens Hammer Sørensen blev skiftet ind i det centrale forsvar midtvejs i anden halvleg, fik hjemmeholdet scoret hele fem mål i kampens slutfase.

Tirsdag aften spillede Hobro IK venskabskamp mod Kvik/Aalestrup IF’s serie 1-mandskab på Aalestrup Stadion. De lidt over 600 tilskuere fik masser af mål at klappe da, da der blev scoret i alt 14 mål i de to halvlege á 40 minutter hver.

Hobro IK stillede op med en slagkraftig offensiv, og efter 13 minutter bragte Emmanuel Sabbi de gulblusede fra Mariagerfjord foran 1-0. Efter en halv time fordoblede Sebastian Grønning føringen, og 10 minutter senere scorede amerikanske Emmanuel Sabbi igen.

Efter de unge angriberes mål var stillingen 0-3 efter de første 40 minutter.

Målfest i anden halvleg
Gennem første halvleg formåede Kvik/Aalestrup-defensiven at holde Superliga-topscorer Pål Alexander Kirkevold fra fadet, men efter otte minutter af anden halvleg gik den ikke længere. Her scorede nordmanden to mål på to flotte langskud indenfor seks minutter, hvorefter stillingen var 0-6.

Herefter fik vi et par interessante indskiftninger i form af cheftræner Thomas Thomasberg og sportschef Jens Hammer Sørensen. Cheftræneren leverede et fornuftigt indhop på midtbanen, men det samme kan bestemt ikke siges om sportschefen i det centrale forsvar.

Efter 65 minutter kom hjemmeholdet på måltavlen og fik dermed reduceret til 1-7, da sportschef Jens Hammer Sørensen fuldstændig kiksede med at trække sin modstander offside og i stedet gav en friløber væk til Rasmus Rytter, der scorede få sekunder senere.

Den næste scoring stod Hobro IK for, da Thomas Thomasberg sendte en flot aflevering i dybden til Rasmus Minor, som snittede bolden videre til Mikkel Mejlstrup Pedersen, der bragede bolden ind til 1-8.

I løbet af de næste ti minutter formåede hjemmeholdet så at komme på måltavlen hele tre gange, og i samtlige situationer så Jens Hammer Sørensen meget skidt ud nede i det centrale forsvar. Imellem de tre scoringer til Kvik/Aalestrup IF kom den kommende Brøndby-spiller Björn Kopplin også på måltavlen efter et flot oplæg fra Jesper Bøge.

I de døende sekunder af kampen fik hjemmeholdets Rasmus Rytter gjort det til slutresultatet 5-9, da han scorede fra midten af banen i en situation, hvor Nicolaj Jørgensen var gået langt ud af sit mål.

Hobro IK ønsker at sige tak for en dejlig dag i Aalestrup samt tak til alle de mennesker, der mødte op og deltog i træningen og overværede aftenens kamp.

På torsdag spiller Hobro IK venskabskamp igen, og denne gang er det på Farsø Stadion mod Farsø/Ullits IK.

Artiklen forsætter under billederne: Se flere billeder på www.DK-EVENT.dk

Kampfakta:
Kvik/Aalestrup IF 5-9 Hobro IK (0-3)

Mål:
Kvik/Aalestrup IF 0-1 Hobro IK, Emmanuel Sabbi (13. min.)
Kvik/Aalestrup IF 0-2 Hobro IK, Sebastian Grønning (28. min.)
Kvik/Aalestrup IF 0-3 Hobro IK, Emmanuel Sabbi (39. min.)
Kvik/Aalestrup IF 0-4 Hobro IK, Andrew (43. min.)
Kvik/Aalestrup IF 0-5 Hobro IK, Pål Kirkevold (48. min.)
Kvik/Aalestrup IF 0-6 Hobro IK, Pål Kirkevold (54. min.)
Kvik/Aalestrup IF 0-7 Hobro IK, Mathias Haarup (63. min.)
Kvik/Aalestrup IF 1-7 Hobro IK, Rasmus Rytter (65. min.)
Kvik/Aalestrup IF 1-8 Hobro IK, Mikkel Mejlstrup Pedersen (67. min.)
Kvik/Aalestrup IF 2-8 Hobro IK, Magnus Christensen (74. min.)
Kvik/Aalestrup IF 3-8 Hobro IK, Mathias Høgh (76. min.)
Kvik/Aalestrup IF 3-9 Hobro IK, Björn Kopplin (77. min.)
Kvik/Aalestrup IF 4-9 Hobro IK, Magnus Christensen (79. min.)
Kvik/Aalestrup IF 5-9 Hobro IK, Rasmus Rytter (80. min.)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Nicholas Gotfredsen – Frans Putros – Mads Justesen – Mathias Haarup
Martin Mikkelsen – Vito Hammershøy-Mistrati – Jonas Brix-Damborg – Emmanuel Sabbi
Pål Alexander Kirkevold – Sebastian Grønning

Udskiftninger:
Ud: Sebastian Grønning – Ind: Quincy Antipas (41. min)
Ud: Jesper Rask – Ind: Nicolaj Jørgensen (41. min)
Ud: Mads Justesen – Ind: Rasmus Minor (41. min)
Ud: Martin Mikkelsen – Ind: Andrew (41. min)
Ud: Vito Hammershøy-Mistrati – Ind: Jesper Bøge (41. min)
Ud: Emmanuel Sabbi – Ind: Mikkel Mejlstrup Pedersen (41. min)
Ud: Frans Putros – Ind: Jens Hammer Sørensen (57. min)
Ud: Pål Kirkevold – Ind: Thomas Thomasberg (57. min)

Tekst: Daniel Lindemann Jakobsen / Foto: Johnny sørensen

Leave a Reply