Agri Nord og Jutlander Bank går i gult til Open by Night Nyheder by HobroPortalen - 2. juni 20152. juni 20150 Holdet fra Agri Nord og Jutlander Bank, som står bag dyre-arrangementet på Store Torv, vil trække i Hobro IKs gule farve under Open by Night. Billetter på højkant til sidste runde i Su-Su-Superligaen En stolt tradition trækkes af stald til Open by Night i Hobro på torsdag. I fællesskab stiller Agri Nord og Jutlander Bank op på Store Torv med levende dyr, sjove aktiviteter og delikate smagsprøver, der alle relaterer sig til landbrugsproduktion. Men traditionen krydres i år med afsmitning fra de lokale fodboldheltes succes på landets superligastadions i den sæson, der synger på sidste vers. Alle ”officials” fra landbruget og banken vil være klædt i gult, og i en af aftenens konkurrencer er der mulighed for at vinde fire billetter til Hobro IKs kamp mod FCK i sidste superligarunde på søndag i Parken – inklusive bus til København. Ost, is, pandekager, grill Det er torsdag den 4. juni, at landbruget indtager byens centrum med køer, heste, grise, får, fjerkræ og andre dyr. Traditionen tro bliver der rig mulighed for at smage på de produkter, der er resultatet af landmændenes anstrengelser. Vebbestrup Is dukker op med smagsprøver på deres softice, og Thise Mejeri byder på en bid ost, mens 4H har en stand med pandekage-bagning over bål og bolsje-kogning. Sidst, men ikke mindst tænder Sparekassens medarbejdere op i grillen og serverer en mundsmag på lækkert oksekød og pølser med et glas vin eller saftevand til. Aktiviteter Men arrangementet handler ikke alene om at smage. Bag det hele ligger et ønske fra landbruget om at komme i dialog med forbrugerne om, hvordan fødevarer bliver til, og hvordan dyrene har det. På torvet bliver der flere aktiviteter. For eksempel kan byboerne prøve at malke en ko, og Jutlander Bank gentager en tidligere succes med en container fyldt med korn. I kornet gemmer sig små ”skatte”, som de børn, der finder dem, kan veksle dem med pose slik. Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share