You are here
Home > Nyheder >

1000 børn kommer til ”Børnenes Grundlovsdag”

I Vesthimmerlands Kommune fejrer vi børnenes grundlovsdag torsdag den 4. juni på Aars Stadion. På programmet er der alt fra børns rettigheder til ytringsfrihed, borgmester-besøg og sjov/sang. 

Vi gentager succesen fra sidste år. I 2014 begyndte en ny begivenhed i Vesthimmerlands Kommune, idet vi var samlet i Løgstør til Børnenes Grundlovsdag.

Alle børn i børnehaver og pasningsordninger i Vesthimmerlands kommune skal igen i år mødes til børnenes grundlovsdag torsdag den 4. juni 2015 fra klokken 10 til 13. Denne gang er det ikke i Løgstør, men på Aars Stadion, hvor 1000 børn i kommunen deltager.

Børnenes grundlovsdag er en 20 år gammel tradition – altså er der 20 års jubilæum i år. Dagen har til formål at gøre opmærksom på børnenes rettigheder, således at disse sikres og børns opvækstvilkår bliver optimale.

Udgangspunktet for børnenes grundlovsdag er, at barnet fødes til deltagelse i et samfund, der hviler på demokratiske principper såsom: fælles socialt ansvar, ytringsfrihed, indflydelse og medbestemmelse, respekt og anerkendelse af individet.

Adressen er Lyngsøvej 4 9600 Aars. Talsmænd til pressen er: Bodil Mikkelsen – Lillevang tlf. 99 66 90 25 og Annette Pejtersen – Markvænget – tlf. 99 66 89 90. Ellers vil der også være mange børn, der sikkert har noget på hjerte.

Vi glæder os alle i Vesthimmerlands Kommune til en dag i børnenes tegn.

OBS: www.DK-EVENT.dk har en eller flere fotografer tilstede under denne begivenhed i Aars. – Se hele programmet på ders hjemmeside !!

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top