Uvildig rådgivning sikrer et godt boligkøb Nyheder Nyheder for erhvervslivet by HobroPortalen - 10. november 20170 Lena og Morten Winther Bjerring har nyt godt af Købsmæglernes assistance De glæder sig på Charlottehøj 100 i Aalborg-bydelen, Vejgård. Her bor en familie på fire i form af parret Lena og Morten Winther Bjerring samt børnene Mikkel på 10 og Louisa på 6. Selv om lejligheden i flere år har været et fast holdepunkt for først Lena og børnene og siden også for Morten, så venter der et nyt kapitel, når de fire den 1. december overtager en bolig på Bopladsen i Svenstrup. Her har familien købt en villa på 169 kvadratmeter. Den bliver samtidig Lena og Mortens første fælles hus. De to har kendt hinanden i et par år og blev gift i august. – I starten havde vi egentlig ikke planer om at købe hus, fortæller Morten. – Inden jeg flyttede ind i lejligheden, havde jeg solgt min tidligere ejerbolig. Og vi var måske lidt indstillede på at forblive som lejere. Men fire mennesker i en lejlighed sætter også sine begrænsninger. Værelserne er ret små, og børnene vokser jo. Derfor begyndte vi så småt at kigge rundt. Og tja – så tog det ene skridt det andet, resonerer han med hentydning til, at familien hurtigt faldt for huset i forstadsbyen, Svenstrup. – Jeg kommer selv derfra, og kendte det som et godt sted, lyder det videre fra Morten. – Og jeg er fra Vejgård, fortsætter Lena. – Vi var sikre på, at vi ville blive i Aalborg-området. Og da vi så huset i Svenstrup, var jeg også klar til at flytte. Det er et rigtig skønt hus i et lukket kvarter, omkranset af grønne områder. Et dejligt sted for børnene at vokse op. Det var vigtigt for os, konstaterer hun. Banken anbefalede købsmæglerne Under hele forløbet har Lena og Morten haft assistance af Købsmæglerne. Og selv om parret på forhånd havde fået grønt lys af banken til at købe huset i Svenstrup, så tog de alligevel imod anbefalingen om den uvildige rådgivning fra Købsmæglerne. Sidstnævnte drives af Rasmus Andersen og Thomas Boe. Trods kun et par år i markedet har de to allerede hjulpet masser af huskøbere gennem boligkøbet og junglen af dokumenter og økonomiske faldgruber. Også Lena og Morten har således nydt godt af makkerparrets rådgivning. – Set i bakspejlet er vi rigtig glade for, at vi gjorde det, lyder det fra Lena. – Det var sikkert endt med et køb under alle omstændigheder, men da ingen af os to har specielt meget forstand på hverken jura eller økonomi, eller på hvordan man forhandler den rette pris på plads, så har Købsmæglernes assistance været uvurderlig. De har hjulpet os med alt, og har været med fra de første kontakter med sælger og mægler, oplyser hun. – Da vi modtog tilstandsrapporten kiggede vores købsmægler, Rasmus den grundigt igennem, forklarer Morten. – Der var et par alvorlige ting – blandt andet en sætningsskade, men han fik os til at slappe af og tog så at sige over. Og da vi mødtes med mægleren, havde vi Rasmus med til at føre forhandlingerne. Det var meget befriende og tydeligt, at han som professionel fagmand hurtigt fik hul igennem til nedslag i prisen. Det havde vi aldrig selv været i stand til – i hvert fald ikke i det omfang. Betryggende I kølvandet på tilstandsrapporten valgte sælgeren hurtigt at udbedre skaderne. Blandt andet blev et gulv, der havde fået en anmærkning, lagt helt om. Det fik en overgang Lena og Morten til at tvivle på, om der overhovedet kunne forhandles yderligere om prisen. – Vi kunne se, at alt nu var i orden, og så tænkte vi, at prisen nok var den rigtige, lyder det fra Morten. – Men vores købsmægler var af en anden overbevisning. Rasmus førte videre an i forhandlingerne, og det endte faktisk med, at vi fik slået endnu mere af prisen. Købsmæglerne havde sat sig nøje ind i niveauet i kvarteret. På forhånd havde de også vist os et par tilsvarende salgsboliger i området. – Den tilgang ville vi ikke selv have haft, tilføjer Lena. – Vi havde jo besluttet os for, at det var det hus, vi ville have. Og når sælgeren ligefrem havde udbedret skaderne, så ville vi nok være tilfredse med det – uden en købsmægler på sidelinjen. Så selv om der selvfølgelig er en udgift forbundet med at have en købsmægler med, så har det helt sikkert kunnet betale sig. Salæret er tjent ind via nedslaget i prisen, fastslår hun. Parret fremhæver især trygheden som den afgørende faktor for, at de også en anden gang vil vælge Købsmæglerne til. – Vi regner selvfølgelig ikke med, at vi skal flytte igen de næste mange år. Men vi anbefaler det helt sikkert også til andre. Det er rart og betryggende at have hjælp fra professionelle og uvildige folk gennem et boligkøb. Der er rigtig meget, man skal forholde sig til. Og så er det bare godt at vide, at vi med Købsmæglerne på sidelinjen er helt sikre på, at alt er i orden. Vi flytter ind i et hus, hvor der ikke venter slemme overraskelser. De er ryddet af vejen på forhånd – takket være Købsmæglerne. Billedtekst: Lena og Morten Winther Bjerring kan snart forlade lejligheden på Charlottehøj til fordel for en nyindkøbt villa på Bopladsen i Svenstrup. Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share