Unikt samarbejde sikrer Mariagerfjord Kommune konkurrencedygtige priser Nyheder Nyheder for erhvervslivet by HobroPortalen - 16. maj 201716. maj 20170 Unikt samarbejde mellem lokale Degn Grafisk og LaserTryk.dk sikrer Mariagerfjord Kommune konkurrencedygtige priser LaserTryk.dk og nordjyske Degn Grafisk har udvidet deres eksisterende samarbejde og har netop vundet et fælleskommunalt udbud, der betyder at en betydelige del af omsætningen og opgaverne forbliver i det nordjyske. PR-foto Jysk FællesIndkøb er et samarbejde mellem ni jyske kommuner, der er fælles om udbud og indkøb, som de ni kommuner kan deltage i på frivilligt basis. På vegne af Rebild, Skive og Mariagerfjord Kommuner har Jysk FællesIndkøb netop gennemført et EU-udbud på grafiske- og trykkeriydelser. Aftalen løber i 2 år og kan efterfølgende forlænges i yderligere 2 gange 12 måneder. Aftalen har en forventet samlet værdi på ca. 3,2 til 6,4 millioner. Degn Grafisk har i et år været såkaldt whitelabel-partner med LaserTryk.dk, der er Nordens største trykkeri med stor produktionskapacitet, der matcher de største i Europa. For at udnytte kapaciteten bedst muligt tilbyder LaserTryk.dk andre grafiske virksomheder som trykkerier og skiltefirmaer partnerskab, der kan sikre alle en bedre og mere konkurrencedygtig forretning. – Vi havde allerede et velfungerende samarbejde med Degn Grafisk, og da de spurgte, om vi ville med i udbuddet, slog vi straks til. Målet med whitelabel-samarbejdet er at give vores partnere, der typisk er lokale aktører adgang til vores setup med både stor produktionskapacitet og IT-platform til bestilling og ordrestyring. Samtidig får vi tilført noget lokal know how og stærke relationer fra vores partnere. I dette tilfælde var det helt oplagt, at vi stod stærkere sammen, siger nordisk partner manager Henrik Kruse fra LaserTryk.dk. Konsortium af to virksomheder Degn Grafisk i Ravnkilde er et kombineret trykkeri og grafisk virksomhed med 12 medarbejdere. Virksomheden blev etableret i 1996 og løser i dag både trykopgaver, grafisk design og webudvikling. Via samarbejdet med LaserTryk.dk har Degn Grafisk mulighed for at købe trykopgaver til meget konkurrencedygtige priser, der er lavere end LaserTryk.dks egne priser. Samtidig får man adgang til LaserTryk.dks imponerende IT-platform med bl.a. en webshop brandet i eget navn. – Vi er jo to uafhængige, selvstændige virksomheder, der samarbejder. I det daglige kan vi bruge LaserTryk.dk som backup og ekstra kapacitet, når vi har rigtig travlt. Andre gange vælger vil selv at producere det hele. I forbindelse med udbuddet har vi lavet et konsortie, hvor vi står for alt det kreative grafiske arbejde, og LaserTryk.dk tager sig af trykopgaverne, udtaler Henrik Degn, der er indehaver af Degn Grafisk. Han fortsætter: – I dette tilfælde har samarbejdet med LaserTryk.dk været en mulighed for os til at fastholde opgaver og omsætning i lokalområdet i stedet for at sende pengene længere væk. Hvis kommunerne er flittige til at bruge aftalen, er jeg ret sikker på, at aftalen også kan føre til, at vi skaber nogle flere arbejdspladser i Degn Grafisk. – Vi kommer til at fortsætte ad dette spor, og vi har alle nye udbud på vej sammen med vores whitelabel-partnere. Vi har i forvejen stor viden om offentlige udbud, som vi gerne deler ud af til vores partnere. LaserTryk.dk har samarbejde med ca. 80 partnere i Danmark og snart det samme antal i henholdsvis Norge og Sverige. Alle kundeleverancer sker også i partnerens navn. Partneren bestemmer selv salgspriser og kan også vælge at producere den selv, hvis det er fordelagtigt for dem. Slutkunder kan enten bestille i webshoppen, eller hvis de ikke ønsker at handle via webshoppen, kan de også bestille via partneren, der så kan bruge webshoppen til tilbudsberegning og vælge at køre ordren gennem systemet efterfølgende, slutter Henrik Kruse fra LaserTryk.dk. Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share