You are here

Tusinder af nye beboere i Valsgård

Byskoven i Valsgård summer af aktivitet i disse dage, da der lige er flyttet tusindvis af nye fredelige honningbier ind i ni stader på græsmarken ved overløbsdammen.

De nye beboere er placeret der af  Mariagerfjord biavlerforening, som har brugt en del timer på at gøre klar, så bierne kan være der. De venlige beboer har titlen af undervisnings bier. Bierne skal bruges til at undervise borgere, der har lysten til at stifte bekendtskab med det at være biavler, og forhåbentlig på længer sigt selv kunne få lyst til at blive biavler.

Mariagerfjord biavlerforening påtænker på længere sigt, at der afholdes Kursus på Valsgård skole, omkring det at blive biavler, udtaler Jakob Stidsen som er kassere i  Mariagerfjord biavler forening.

Han fortæller desuden, at alle der vil stifte bekendskab med de nye beboere(bierne), er velkommen til åbent hus Mandag den 14. september kl.17.00 på på græsmarken ved overløbsdammen ved Byskoven i Valsgård, hvor Jacob Stidsen og hans kollegaer vil være til stede, og svare på spørgsmål om de facinerende væsner, så mød op og deltag, og støt op om foreningslivet i Valsgård.

Tekst/Foto: Valsgård Borgerforening

HobroPortalen
Tekst på vej
Top