Nydanskere klædes på til det danske samfund Nyheder Nyheder for erhvervslivet by HobroPortalen - 30. august 20170 Det er nu 2 år siden Frivilligcentret indledte et samarbejde med Det Obelske Familiefond om at klæde kommunens nye borgere på med en forståelse af hvad det danske samfund egentlig består af. Mange nydanskere har allerede via forløbene stiftet bekendtskab med dansk kultur på en måde hvor spørgsmål er tilladt, og det er muligt at få en forståelig forklaring på de mange nye ting der møder de nye borgere. ”For os er det selvfølgeligheder”, siger Leder af Frivilligcenter Mariagerfjord Tommy Sørensen, ”men når man kommer fra en kultur der er meget anderledes end dansk, så er det en ordentlig omgang der mødes”. Ikram Ghannam siger det meget klart, og mener det er vigtigt for at klare sig godt og at man kan integrere sig i Danmark, at man kender til de emner forløbet indeholder. Forløbene er lagt over en mødegang hver uge i 11 uger, hvor almindelige hverdagsemner som skole, sundhed, politi, frivilligt virke mm. tages op med en ekstern oplægsholder der til daglig er en del af det emne der skal tales om. Efter oplæg er der plads til dialog om emnet med oplægsholderen, og gruppelederne repeterer kort emnet næste gang de mødes, således forståelsen falder på plads. Et emne der gav stor spørgelyst var da Dronningen kom forbi i forsommeren. Når man kommer fra en stat hvor kongens ord er lov, og kongen bestemmer alt er det svært at forholde sig til at Danmark har en Dronning der stort set ingen indflydelse har på noget. Hver forløb styres af to frivillige som Frivilligcentret sørger for at klæde på til opgaven. De er helt almindelige mennesker, og som Svend Andreasen sagde; ”så er der noget godt ved at være frivillig og møde andre mennesker. Det at få lov til at opleve en anden kultur og en helt anden måde at tænke på er utroligt lærerigt for os frivillige. Samtidig har vi kunnet give noget tilbage til nydanskerne om danske værdier, holdninger og hvordan man gebærder sig i Danmark. ”Aktiviteten er alene blevet til med baggrund i økonomisk støtte fra Det Obelske Familiefond, og vi er meget taknemmelige for at det blev muligt at kunne medvirke til en mere helhedsorienteret integration”, siger Tommy Sørensen, og fortsætter; ”en integration er nemlig ikke hel, før forståelse på samfund og frivillighed er på plads.” Nu er der to år tilbage og læringen fra forløbende gør at der løbende justeres til et forløb der matcher de behov der ses under vejs i både samfund og hos deltagerne. Skulle nogen have interesse i at medvirke til at gøre det til en succes, er man altid velkommen til at kontakte Frivilligcenter Mariagerfjord. Det endda uden at forpligte sig til noget som helst. Foto: Frivilligcenter Mariagerfjord
Frivilligcenter & Kommunen varmer op til Frivillig Fredag Nyheder Nyheder for erhvervslivet by HobroPortalen - 7. juni 20170 I anledning af den landsdækkende begivenhed inviterer Frivilligcenter Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune foreningslivet til Foreningsmesse d. 29. september kl. 16 – 20 på Hadsund Skole. Alle foreninger inviteres til foreningsmesse fredag d. 29. september, når Mariagerfjord Kommune og Frivilligcenter Mariagerfjord slår dørene op til Frivillig Fredag. Her kan foreningerne vise besøgende fra lokalsamfundet, hvad de laver og hvilke muligheder, de tilbyder nye frivillige. ”Vi arbejder på at skabe rammerne for en festlig dag, men for at arrangementet kan blive en succes, håber vi på stor tilslutning fra foreningerne og opbakning fra lokalsamfundet”, siger frivillighedskoordinator Jane Mosbæk Kristoffersen. Hadsund Skole danner rammerne for dagen, og i skolens centrum kan foreningerne opstille en stand. Formålet med foreningernes stande er at fortælle og vise, hvad de bidrager med, og hvad man kan som frivillig i den enkelte forening. Derudover byder skolens rammer på muligheder for korte workshops, hvor besøgende kan prøve kræfter med foreningernes aktiviteter. ”Vi vil gerne give kommunens foreninger muligheden for at vise værdien af det store, frivillige arbejde, de udfører. Derfor kan de både tilmelde en stand, men også stå for en workshop eller byde ind med underholdning til scenen”, udtaler Jane Mosbæk Kristoffersen. Tommy Sørensen fra Frivilligcenter Mariagerfjord tilføjer: ”Arrangementet giver anledning til at vise, hvor mangfoldigt det frivillige arbejde og foreningsliv er, så vi håber, at alle typer af foreninger vil bakke op.” Vi har forsøgt at nå ud til alle foreninger, men er der nogen, der mangler at få invitationen, vil vi opfordre dem til at henvende sig til Kultur og Fritid eller Frivilligcentret. Alle er særdeles velkomne til at deltage. Frivillig Fredag har været en årlig, landsdækkende begivenhed siden Frivillighedsåret 2011 og fejres altid den sidste fredag i september. I år er temaet ”Vis Værdien”, og med dette tema opfordres foreningerne til at bruge dagen som en anledning til at vise, hvordan frivilligheden bidrager med værdi, både for samfundet og den enkelte. Tekst/Foto: Tommy Sørensen
Nydanskere og danskere fandt hinanden Foreningsnyheder Nyheder by HobroPortalen - 26. oktober 20160 Et netop afsluttet projekt ’Snus til foreningslivet’ hjalp 10 nydanskere fra sprogskolen med at finde danskerne, som gemte sig i foreningslivet. Nydanskerne blev samtidig præsenteret for de forskellige muligheder, som foreningslivet tilbyder og det har allerede ført til nye medlemmer. Netværkskoordinator for flygtninge i Kultur og Fritid Margrethe Thomassen bliver ofte spurgt om, hvor danskerne er. Når hun svarer, at de er i foreningerne, giver det kun anledning til flere spørgsmål: Hvad er en forening, hvordan kommer jeg i gang, og hvad koster det? Derfor opstod projekt ’Snus til Foreningslivet´ som et samarbejde mellem Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune og Frivilligcenter Mariagerfjord, hvor fire idrætsforeninger i Hadsund bød 10 sprogskolekursister fra Afrika, Mellemøsten og Asien indenfor til en smagsprøve på deres