You are here
Home > Nyheder >

Sydbank Hobro snupper førstepladsen

I skarp konkurrence med landets andre filialer er Sydbank Hobro blevet evalueret til at være Sydbanks bedste erhvervsfilial

Spørger man Morten Grotrian, filialchef i Sydbank Hobro, så er det ikke en titel man er kommet sovende til.
Det skyldes hårdt arbejde – og en smule held, proklamerer Morten Grotrian, der grinende ser sig fanget i et citat fra øverste klichéhylde og derfor skynder sig at uddybe.
Vi har et godt setup. Vi har med kombinationen af Sydbanks fantastiske produkter og tjenester og vores ansattes gode lokalkendskab og -netværk fået vist, at vi i den grad har en markedsberettigelse. Og, så har vi nok også med succes formået at signalere, at mens mange af vores større konkurrenter lukker deres afdelinger i byer på Hobros størrelse, så kan og vil vi lokalområdet, forklarer Morten Grotrian.

Man skal give noget, hvis man vil have noget
At Sydbank er kommet til Hobro for at blive, det viser banken via sit lokale engagement. Banken sidder blandt andet med til bords i Fyrkat Lauget, hos Round Table Hobro, ligesom man også sidder i bestyrelsen for det lokale Bies Bryghu,. og sidder på formandsposten i Hobro Handelsstandsforening.
Og så støtter vi det lokale sports- og kulturliv via midler fra Sydbank Fonden. lokalt har fonden udbetalt over 200.000 kr.. Vi har støttet FDF, Hobro Skiklub, Rebild Society og mange andre lokale organisationer og arrangementer. At vi via fonden støtter så godt op omkring initiativer i Hobro og omegn, ser jeg da også med glæde som et kraftigt signal fra Sydbanks hovedsæde, om at vi vitterligt vil Hobro, fortæller Morten Grotrian, der selv har boet i Hobro de sidste 20 år.

Og ifølge Morten Grotrian så har Hobros og omegns indbyggere taget Sydbanks strategi baseret på solide bankprodukter og viljen til at forankre sig lokalt til sig.

– Selvfølgelig spiller vores lokale engagement en rolle, men jeg er nu overbevist om, at det primært er vores gode bankprodukter, som lokker kunderne til, ræsonnerer Morten Grotrian.

Lokale eksportfirmaer nyder godt af Sydbanks ekspertise
Når det gælder gode erhvervsprodukter, så fremhæver Morten Grotrian eksempelvist Sydbanks eksport-setup, som et af de områder, hvor de lokale konkurrenter har svært ved at følge med.

Med setuppet har vores kunder en indlandsbank i hele euro-zonen, hvilket jo gør finansielle transaktioner med virksomheder i udlandet væsentligt smidigere forklarer Morten Grotrian, og slutter.

Derudover så mærker Sydbank Hobro også stor interesser for deres private kundeprogram, hvor jo flere aktiviteter kunderne samler hos banken jo mere attraktivt bliver det for dem at være kunde. For eksempel får man som fordelskunder, som vi kalder dem, rabat på forsikringer, etableringsomkostninger på lån m.m.

– og det er jo ren win-win situation for begge parter, smiler Morten Grotrian og fortsætter;
– Vi kendetegnes vel ved at være en lokalt forankret bank med en storbanks kapacitet og evner. Og det kan kunderne jo også ved selvsyn se, når de besigtiger vores store og alsidige udvalg af højkvalitets bankprodukter.

LÆS MERE OM SYDBANK HOBRO HER!

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top