You are here
Home > Nyheder >

Socialdemokratiet i Hobro fejrer 125 års jubilæum

Fredag den 25. november 2016 kan Socialdemokratiet i Hobro feje 125 års jubilæum.

Socialdemokraterne i Hobro er i fuld gang med at planlægge partiforeningens 125 års jubilæum.
Foreningen blev ifølge Hobro socialdemokratis ældste fane stiftet den 25. november 1891. Siden den tid har socialdemokratiet på mange måder været med til at præge udviklingen i Hobro by. Vi har spurgt nogle fremtrædende medlemmer af partiet, hvilken betydning de mener, socialdemokratiet har sat på udviklingen i Hobro by.

Kirsten Huusom blev medlem af socialdemokratiet i løbet 1970’erne og aktiv efter et par års medlemskab. Hun har gennem årene varetaget mange forskellige tillidsposter, idet hun både har været formand, næstformand, kasserer og sekretær i partiforeningen, samt været medlem af byrådet i to perioder. Ifølge Kirsten Huusom er det svært at sige, hvad den største bedrift for partiet har været, men hvis hun skal pege på en ting, så synes hun, at socialdemokraterne i den gamle Hobro kommune var med til at skabe en kommune, hvor man tog sig af de svage i samfundet, og som hun siger: – det er vel ikke så ringe.

Se også: Jyske Talenter indstillet til PFA Fondens Hjertesag

I flere perioder har Hobro været ledet af en socialdemokratisk borgmester. Ved byrådsvalget i 1925 blev brolægger Anthon Christensen valgt som den første socialdemokratiske borgermester i Hobro, og i perioden 1938-1946 blev borgmesterposten i Hobro varetaget af socialdemokraten Henry Jensen. Herefter fulgte en periode, hvor det ikke lykkedes for Socialdemokratiet i Hobro af få valgt en borgmester. Denne periode blev dog i 1986, efter mange års Vestrestyre, brudt, da vognmand Erland Christiansen blev valgt som borgmester i Hobro Kommune; en post han bestred i perioden 1986-2002.

Ifølge Henrik Ringbæk Madsen er dette en af de største bedrifter, Socialdemokratiet i Hobro har nået, i den periode hvor han har været aktiv i partiet. Henrik Ringbæk Madsen blev medlem af socialdemokratiet i 1973. Har her varetaget forskellige tillidsposter i partiet, og har således været formand for Hobro Partiforening, kasserer i Mariagerfjordkredsen og har gennem mange år været valgt ind som medlem af Nordjyllands Amtsråds og efter kommunalreformen som regionsrådsmedlem. Henrik fremhæver desuden socialdemokratiets aftryk på Hobro i form af, at der blev skabt børnehaver, skolemoderniseringer og bybus.

Se også: Vi er alle født lige, eller er vi? – Og hvem bestemmer hvad vi er?

Socialdemokratiet i Hobro har i dag ca. 130 medlemmer. Det er måske ikke mange i forhold til, at partiforeningen i 1940’erne og 1950’erne kunne mønstre 600 medlemmer, men partiforeningen har i indeværende år fået 20 nye medlemmer, og dette er en tendens, som Socialdemokratiet også oplever på landsplan. Det organisatorisk arbejde varetages af bestyrelsen i Hobro Partiforening, en bestyrelse, hvor Bendt C. Jørgensen gennem årene har varetaget stort set alle tillidsposter. Bendt C. Jørgensen har været medlem af Socialdemokratiet siden 1973, og han var i mange år kasserer i partiforeningen, senere formand, uddannelsessekretær og kredsuddannelsessekretær. Ifølge Bendt var en af partiforeningens største bedrifter, at partiet fik absolut flertal i Hobro Byråd, hvilket ifølge ham har betydet fremgang og en stabil, positiv udvikling i kommunen. Bendt husker det således: – Det var en aktiv socialdemokratisk partiforening, som skabte stor fremgang i Kommunen.

Se også: Valsgård Gymnastikforening fejrede 125 års jubilæum

Socialdemokraterne i Hobro vil markere deres 125 års jubilæum med et gågadearrangement fredag den 25. november kl. 14-17. På denne dag kan byens borgere møde de socialdemokratiske byrådspolitikkere med partiets borgmesterkandidat Leif Skaarup i spidsen samt medlemmer af Hobro Partiforenings bestyrelse på Store Torv. Der vil være jubilæumskagemand, kaffe og rød sodavand, og der vil være mulighed for at få en politisk snak om byens fremtid. Om aftenen fejrer foreningen sit jubilæum ved en privat fest i Hobro Medborgerhus.
Socialdemokraterne i Hobro vil også fremover arbejde for, at Hobro er et godt sted at leve og bo for alle byens borgere.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top