
På medlemsmødet i februar på medborgerhuset blev det klart, at SF Mariagerfjord står klar med 7 byrådskandidater til kommunalvalget i november.
Det er vi stolte af, men vi søger stadigvæk nye kandidater især i det vestlige område ved Onsild, Hvornum og Hvilsom og ligesådan i Øster Hurup/Als, Arden området.
Så hvis man går rundt med en lokalpolitiker i maven og kunne tænke sig at høre mere om hvilken politik vi arbejder med og hvad det indebærer at sidde i byrådet, så inviterer SF Mariagerfjord til opstillingsmøde tirsdag den 14 marts kl. 19.00 i Hobro medborgerhus.
I øjeblikket har vi følgende kandidater:
Peder Larsen, Mariager (spidskandidat)
Janni Styhr, Visborg/Hadsund
Thorbjørn Boldsen, Hobro
Jes Nørholm, Visborg/Hadsund
Asger Nørgaard, Hobro
Malthe Værum Mikkelsen, Skelund
Mikkel Grøn, Assens