You are here
Home > Alarm 112 >

Politiet på julekontrol

Torsdag den 1. december starter politiets traditionelle landsdækkende spirituskontroller forud for julen.

Politiets fokus og kontroller vil især blive rettet mod de store julefrokostdage torsdage, fredage og lørdage i ugerne op til jul. Der vil også blive udført kontroller på søndage, hvor man stadig kan være påvirket efter indtagelse af spiritus aftenen forinden. I hele uge 50 indgår kontrollerne i det fælleseuropæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL.

Udover spirituspåvirkning vil der også ske kontrol af, om førerne er påvirkede af narkotika eller medicin.

De landsdækkende julespirituskontroller vil løbe frem til og med søndag den 18. december 2016.

Ved de tilsvarende julespirituskontroller i 2015 blev i alt 438 bilister sigtet for spirituskørsel og 416 for at være påvirket af narkotika eller medicin under kørslen. Derudover blev der registreret 108 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken samt 29 ulykker, hvor føreren blev mistænkt for kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand.

Rigspolitiet vil orientere om de samlede resultater af kontrollerne i uge 51.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top