Foto: TM&E-Air-view.dk

Påskeæg i træer flere steder i Hobro…

De seneste par år har et hav af påskeæg prydet de mange træer i midtbyen i Hobro.

I et samarbejde mellem Mariagerfjord Ungdomsskole og Hobro Handel vil der nu i uge 15 blive ophængt 1000 dekorede påskeæg i flere træer i og ved Hobro`s gågade.

Den utraditionelle Påskepyntning har været muliggjort fordi et hav af børn i Børnehaverne Vinkelvejen, Bloksbjerg, Farvervænget, Bymarken og Stoldalen har sat sig for at dekorere de mange påskeæg.

Hobro Produktionsskole har stået for lakering af de mange påskeæg.
En sjov og anderledes event som koordinator for Hobro Handel Arne B. Schade håber kan udbygges i de kommende år. Kunderne sendes således på en lille påske oplevelsestur for at finde børnenes flotte påskeæg i gågaden i Hobro.

Foto/Tekst: TM&E-Air-view.dk