Ny skoleleder på Mariager Skole Lokal info Nyheder by HobroPortalen - 30. september 20160 Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Rasmus Gorell Mackenhauer som ny skoleleder på Mariager Skole. Han blev valgt blandt et stærkt ansøgerfelt og tiltræder stillingen 1. november 2016. – Gennem ansættelsessamtalerne har vi fået indtryk af Rasmus som en troværdig og samlende profil, der ved, hvad der kræves for at skabe udvikling gennem sammenhold og sammenhæng, fortæller skolechef i Mariagerfjord Kommune, Stefan Møller Christiansen, som glæder sig til det forestående samarbejde. Rasmus Gorell Mackenhauer går ydmygt til opgaven, da han mener, at det at træde ind som leder af Mariager Skole, der er velfungerende og i en balanceret udvikling, kræver en god portion situationsfornemmelse og respekt for det eksisterende. Baggrund Rasmus Gorell Mackenhauer bor i Støvring og kommer fra en stilling som uddannelsesleder på TECHCOLLEGE. Tidligere har han arbejdet ved Forsvaret samt taget en master i organisationspsykologi. Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share