Med bus til Musical i Fredericia Foreningsnyheder Nyheder by HobroPortalen - 5. november 20160 KLOKKEREN FRA NOTRE DAME er en megasucces på Fredericia Teater, hvor den har fået seks stjerne i 19 anmeldelser. Nu arrangerer Teaterkredsen Mariagerfjord en bustur til Fredericia Teater lørdag eftermiddag den 10. december. Med kategori A-billetter, transport og pause-buffet kan turen gøres for 995 kr., hvis der sælges 20 billetter på de 14 dage de er til rådighed. Læs mere på Teaterkredsens hjemmeside, www.tkmf.dk Musicalen begynder, da den berømte katedral Notre Dames klokker genlyder i 1500-tallets Paris. Den pukkelryggede klokker, Quasimodo, som drømmer om at komme ud i verden, kigger på mens hele Paris fejrer Narrenes Fest. Indespærret af sin nederdrægtige værge, ærkediakonen Dom Claude Frollo, lykkes det ham dog at slippe ud en enkelt dag og deltage i festlighederne med den larmende folkemængde. Men han hånes og spottes af alle på nær den smukke sigøjnerpige Esmeralda. Quasimodo er ikke den eneste, som drages af hende – den flotte Kaptajn Phoebus og Frollo er også ramt. Og mens de alle tre bejler til hende, går Frollo i gang med at udtænke en plan for at udrydde sigøjnerne – og nu er det op til Quasimodo at redde dem alle. Foto: Søren Malmmose Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share