You are here
Home > Det sker >

Mariagerfjord Bibliotekerne: Arden afdelingen inviterer til nye arrangementer i januar måned

Kom og hør hvad sundhedsplejerske Tina Gaarden Geertsen kan fortælle om småbørns seksualitet i Barselscaféen onsdag den 11. januar. Tirsdag den 24. januar inviteres til en hyggelig aften, hvor Charlotte Spagner viser hvordan man strikker vævestrik.

Barselscafé med fokus på småbørns seksualitet onsdag 11. januar, kl. 10-12
Barselscaféen på biblioteket i Arden fortsætter i det nye år, og årets første barselscafé sætter fokus på det nogle gange lidt følsomme emne om småbørns seksualitet.
Seksualiteten begynder i barndommen – men hvordan håndterer man det som forælder, og hvad er egentlig normalt? Børn og seksualitet er et emne, som ofte vækker tvivl og bekymring hos forældre. Tina Gaarden Geertsen er sundhedsplejerske og master i sexologi. Hun kommer til Arden og fortæller om småbørns seksualitet og giver svar på nogle af de store og små spørgsmål, som mange forældre kan have om emnet. Det bliver startskuddet på en ny sæson med barselscafé på biblioteket i Arden. Resten af forårets program kan du finde på Mariagerfjord Bibliotekernes hjemmeside og på bibliotekets facebook-side, som løbende vil blive opdateret.

Workshop i vævestrik på Arden Bibliotek tirsdag d. 24. januar, kl. 19
Strikkedamer – og mænd – mødes da på biblioteket! Det gør de i hvert fald i Arden, når Mariagerfjord Bibliotekerne byder velkommen til en aften med undervisning i vævestrik, dirigeret af den lokale kunstner Charlotte Spagner. Hvis man behersker de helt basale strikketeknikker, såsom maskeopslagning, ret og vrang, kan man være med. Du skal bare sørge for at medbringe dine strikkepinde og noget ikke for tyndt garn i to forskellige farver.

Billetter til workshoppen kan købes på www.himmerlandsbilletten.dk Men du skal være hurtig, da der er et begrænset antal pladser.

Foto: Johnny sørensen

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top