You are here
Home > Nyheder >

Lokal optiker: Halvdelen af alle synstab kan undgås

50 procent af alle synstab i Danmark kan undgås. Det viser ny rapport fra Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund. Louis Nielsen i Hobro vil de mange synstab til livs og giver råd til, hvordan du kan være med til at forebygge synstab.

Vedvarende hovedpine, røde øjne og dobbeltsyn. Disse symptomer kan være tegn på øjensygdomme, som hurtigt eller over tid kan beskadige dit syn. Men de øjensygdomme, der for få år siden gjorde folk svagtseende eller blinde, kan i over 50 % af tilfældene undgås med relativt simpel forebyggelse.

Det viser rapporten, ‘Status for øjensundhed i Danmark’, der er foretaget af Copenhagen Economics for Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund. Louis Nielsen i Hobro vil de mange synstab til livs og giver derfor konkrete råd til, hvordan du bedst muligt passer på dine øjne og undgår synstab. Og det hele starter med, at vi alle tager os lidt bedre af vores øjne:

– Halvdelen af alle synstab kan undgås, men det kræver, at vi som danskere bliver bedre til at passe på øjnene. Til gengæld er der en stor gevinst fordi du kan undgå synstab, og det kræver blot et sundhedstjek af øjnene hos en optiker eller øjenlæge mindst hvert andet år, fortæller Mia Kjær Albertsen, der er chefoptiker hos Louis Nielsen i Hobro.

Dansk Blindesamfund: Synstab nedsætter livskvaliteten
Hos Dansk Blindesamfund er der heller ingen tvivl om, at flere danskere burde få undersøgt deres øjnes sundhed regelmæssigt:

– Hvis bare flere fik testet deres øjne hvert andet år, ville vi se et betydeligt fald i antallet af blinde og svagtseende. Det er en dramatisk livsforværring at miste sit syn. Mange øjensygdomme kan faktisk afhjælpes, men det kræver, at man reagerer i tide, fortæller Thorkild Olesen, der er landsformand for Dansk Blindesamfund

Louis Nielsen i Hobro ønsker at så mange som muligt får tjekket synet for en sikkerheds skyld, og tilbyder gratis synstest indtil den 22. april.

Mia Kjær Albertsen håber, at butikken kan være med til at få folk til at passe på deres syn, som de passer på deres krop og tænder.

– Vi løber ture og løfter vægte for at styrke kroppen til et langt liv, vi børster tænder flere gange om dagen, og vi går til tandlægen regelmæssigt. Men øjnene er vi knapt så gode til at passe på, fortæller Mia Kjær Albertsen.

Mia Kjær Albertsen oplever, at mange først opsøger hjælp, når det er for sent og synet allerede har taget varigt skade.

– Mange går først til øjenlægen eller optikeren, når skaden er sket, og det øger risikoen for synstab. En af de mere alvorlige øjensygdomme, glaukom (grøn stær), som potentielt kan koste synet, kommer nemlig snigende. Når man som patient først selv mærker symptomerne, er det som regel sent i forløbet og der er allerede gjort uoprettelig skade på synet. Derfor er det vigtigt at passe på sit syn ved at få det undersøgt regelmæssigt, fortæller Mia Kjær Albertsen.

Oplever du ændringer i dit syn eller symptomer som fx røde øjne, dobbeltsyn eller at genstande bliver uskarpe er det en god idé at få en tid hos din øjenlæge eller optiker.

Læs mere her:

Rapporten Status for Øjensundhed i Danmark, udarbejdet af Copenhagen Economics for Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund.

Læs rapporten her

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top