You are here
Home > Nyheder >

Læserbrev: SF foreslår at kommunen pålægger vandværket af teste for ’Det glemte pesticid’.

På baggrund af sidste måneds afsløringer af, at pesticid-resten Desphenyl-Chloridazon dukker op i drikkevandsboringer mange steder i landet, opfordrede Miljøstyrelsen i et brev til alle landets kommuner og vandværker om at gå i gang med at teste drikkevandet. Men vandværkerne overhører opfordringerne om at teste vandet.

Nu vil SF-Mariagerfjord foreslå, at kommunen pålægger vandværket at teste vandet med det samme, og samtidigt foreslå at kommunen offentliggør testresultater der frikender vandforsyningen for stoffet – så borgerne ikke skal gå i uvished.

En test af vandet varierer i pris, men kan koste i omegnen 1.200 – 5.000 kroner alt efter hvor mange stoffer, der skal analyseres for.

Vi er uforstående over for at vandværkerne spiller hasard med vores drikkevand. Når nu vi ved at det her stof til alles overraskelse er fundet i flere vandboringer rundt omkring i landet, så ser vi ingen grund til at vandværkerne ikke i en fart får testet vores vand også, siger Peder Larsen, SF-Mariagerfjord

 

Også på Christiansborg tager SF initiativ til at lægge pres på vandværkerne. Partiets miljøordfører, Trine Torp, vil spørge ministeren om følgende:

  1. Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre at vandforsyningerne tester for Desphenyl-Chloridazon og offentliggør resultaterne.
  2. Vil ministeren på baggrund af Desphenyl-Chloridazon-sagen gennemgå al tilgængelig viden om fund i drikkevand og grundvand af pesticider og pesticidrester over grænseværdien, og vil ministeren sikre, at samtlige databaser med prøveresultater fremover kan hente data hos hinanden således at data bliver tilgængeligt for alle.
  3. Vil ministeren foranledige et prøvetagningsprogram der supplerer eksisterende viden j.fr. spørgsmål 2 således at der skabes et repræsentativt overblik over, hvilke pesticider og pesticidrester der findes i det danske grundvand.

 

Peder Larsen

Hjulhusvej 8

9550 Mariager

Foto: Johnny Sørensen

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top