You are here
Home > Læserbrev >

Læserbrev: Gratis psykologhjælp til unge i Mariagerfjord

I Mariagerfjord Kommune har vi flere uddannelser til unge, heriblandt Gymnasium og Tradium, og vi har Erhvervsakademi Dania. Men karakterræs og stor mængde afleveringer stresser vores unge, og har de derudover også selv personlige eller sociale problemer kan det gå rigtig galt.

Af Asger Nørgaard. Kandidat til kommunalvalget for SF Mariagerfjord.

Til daglig går jeg selv på HF på Mariagerfjord Gymnasium og her kan det være hårdt at følge med. Afleveringer og mange siders lektier og så lige en fremlæggelse, der også skal forberedes og flere gange har jeg overvejet at droppe ud pga. stress.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser da også, at gymnasielever er lige så stressede som de 20% mest stressede voksne.

Dette gør unge til en sårbar gruppe af mennesker, og det er især de unge mellem 15 og 25 år, der er udsat for psykiske problemer. Tilmed viser en undersøgelse fra Videnscenter for Spiseforstyrrelser og Selvskade, at en tredjedel af unge mellem 18 og 24 år har udøvet skade på sig selv.

Derfor vil jeg og resten af SF Mariagerfjord kæmpe for, at unge med ondt i sjælen kan få gratis professionel hjælp af psykologer. Dette betaler sig selvfølgelig på det menneskelige plan, men faktisk også det økonomiske. Danske Regioner har beregnet, at for hver krone, der bliver givet til unges psykiske helbred, kommer der på lang sigt 5 kroner tilbage igen.

Asger Nørgaard

Amerikavej 28a

9500 Hobro

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top