You are here
Home > Læserbrev >

Læserbrev: Et skridt foran

Hvordan kan vi skabe flere arbejdspladser når vi selv ikke betaler for gildet? Det kan være at dem som en virksomhed ansætter skaber flere arbejdspladser. Statistikerne viser at en højt uddannet medarbejder trækker 4,5 job ekstra med sig. Det er noget man kan føle på.  Især taget i betragtning at kommunen har mistet private arbejdspladser. Små og mellemstore virksomheder efterspørger kompetencer som projektledelse, kvalitetssikring af aftaler, strategiudvikling, markedsføring, økonomistyring og kommunikation. Alligevel søger SMV’erne kun sjældent højtuddannet arbejdskraft gennem jobopslag.

Det kan være et spørgsmål om hønen og ægget. Hvem kom først? Eller hvem efterspørger efter hvem?  Når vi ikke har en virksomhed kan der heller ikke ansættes en medarbejder. Når vi ikke har medarbejder til at udføre opgaven har vi heller ikke virksomheden. Der er mange vendinger i denne sammenhæng.

Heldigvis har vi allerede eksempler i kommunen, eks. i bankverden, om ansættelse af medarbejdere til nyopståede stillinger som eks. “antropolog som kundekonsulent”. Spørgsmålet er om bankverden har set noget som vi andre ikke kan se endnu? Mit bud er at bankverden er proaktiv i forhold til fremtidens udfordringer i samfundet. Det skal de have ros for.

Kommende virksomheder i vores nabokommuner vil også have brug for nye medarbejdere til deres arbejdsplads eks. Apple center i Viborg Kommune. I vores egen kommune bygges brintfabrikken som bliver en af mest avancerede i Europa. Lokale virksomheder har godt gang i folk på byggepladsen. Dette er også gældende for statslige arbejdspladser, som bebudet af statsministerens åbningstale i Folketinget. Nuværende erfaringer med statslige arbejdspladser viser at der ikke er mange som flytter med arbejdspladsen når den flyttes ud af København.

Er der mindst udsigt til nye arbejdspladser, må vi ikke sidde og vente på at virksomheder henvender sig til os, men vi skal være proaktiv og være altid et skridt foran. Vi må styrke virksomhederne med at finde de rette medarbejdere og derved forøge chancen for de ekstra arbejdspladser som indsatsen kan føre med sig.

Det er ikke vores opgave at sige til en virksomhed at de skal ansætte en højt uddannet medarbejder, men til gengæld kan vores opgave være at gøre vores kommune så lækker at netop denne medarbejder vælger at flytte til kommunen, både på grund af arbejdspladsen og kommunens lækre image. For det er hovedsageligt job, uddannelse og kærlighed/familie som øger chancen for at få folk til at flytte.

Derfor har ansættelse af nye medarbejdere uagtet deres uddannelsesniveau stor betydning når vi skal styrke grundlaget for at skabe arbejdspladser i Mariagerfjord Kommune.  Og vi kan gøre noget ved det selv.

Edin Hajder (A)
Byrådsmedlem og kandidat ved kommende KV17
Tlf. 28 96 55 72

Tekst & Foto: Edin Hajder

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top