Fyrkatspillere gav den som Harald Blåtand og kejser Otto den Store

Lørdag deltog Fyrkatspillet i åbningen af seks ugers levendegørelse på Hjerl Hede. Den gamle kending, Kaj Børge Jung Pedersen, spillede kong Harald Blåtand – eller kong Harald Gormsen, som er det mere officielle navn.

– Poppo vil bære glødende jern, lovede den ene munk, Niels Junior, der har en del år på bagen i Fyrkatregi.
Mogens Karmark fra den gamle garde var den munk, som skulle lade som om, han var Poppo og overbevise kongen om lyksalighederne ved den kristne tro. Kong Harald faldt dog ikke for skrønen, da jernbyrden var blevet udskiftet med en kold kongekrone.

Næh, der skulle mere tungtvejende argumenter til:

– Nogle af mine mænd og jeg har krydset grænsen ved din lille jordvold, Dannevirke. Din hird var bedøvet af at æde og drikke, fortalte Kejser Otto den Store, som blev spillet af Søren Bragh Frederiksen.

– Mine krigere vil hjælpe dig med at kristne danerne, hvis ikke du gør det selv, truede han.
Så var der ikke andet for end at bøje hovedet og lade sig døbe.

Haralds søn, Svend Tveskæg, spillet af en glatbarberet Johannes Bang Jeppesen, forstod sig ikke på politik og blev rasende:
– Jeg vil jage, bekæmpe og om nødvendigt slå dig ihjel, far.

Resten af dagen kunne skuespillerne opleve museet. Den gamle købmand solgte blandede bolsjer i alle farver og smagsvarianter. Det lille mejeri bød på frisklavet kærnemælk, og bageren forførte alle med duften af kager fra før, verden gik af lave. Nogle af spillerne fik desuden både en tur i hestevogn og veterantog.

Forslag til billedtekster:
Munken (Niels Junior) fremfører legenden om den kristne Poppo, der var så stærk i troen, at han med uskadte hænder kunne bære glødende jern.
Kejser Otto den Store (Søren Bragh Frederiksen) giver kong Harald Gormsøn (Kaj Børge Jung Pedersen) et tilbud han ikke kan afslå. Mogens Karmark er munk.
Kong Harald (Blåtand) må lade sig døbe for at undgå en religionskrig. Den lille page er Anders Wondey Nygaard Jeppesen.

Foto: Rikci Laursen / Tekst: Lotte Nygaard