You are here
Home > Læserbrev >

Julius Møller Thorsen skifter spor.

Julius Møller Thorsen fra Hobro skifter spor, men bliver stort set på den samme brede arbejdsmæssige motorvej.

Efter flere år som assurandør, er Julius fra august startet som chefkonsulent hos PensionsGruppen med ansvar for opsøgende kontakt og rådgivning til mindre- og mellemstore virksomheder om firmapension og sundhedsordninger.

Julius Møller Thorsen har en alsidig baggrund som rådgiver dels som ejendomsmægler og valuar og dels som assurandør, senest i Topdanmark, med ansvar for både private og mindre erhverv.

Med udgangspunkt i et veletableret netværk i Himmerland får Julius Møller Thorsen udgangspunkt fra Hobro men bliver primært tilknyttet PensionsGruppens kontor i Viborg.

”Som rådgivningsvirksomhed indenfor pension og sundhed lægger vi vægt på den personlige betjening af både virksomheder og medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at vi har en lokalkendt medarbejder, der med kort varsel kan komme forbi, når der er behov for en dialog”, udtaler dir. og partner, Poul Lyngholm, PensionsGruppen.

”Jeg glæder mig til at komme ud og besøge en masse erhvervsvirksomheder og få en dialog om, hvordan de får mest muligt ud af deres pensionsaftaler – ikke kun på lang sigt, men absolut også her og nu.

”Jeg har fået et godt indtryk af PensionsGruppen, som et seriøst og troværdigt selskab, der leverer absolut konkurrencedygtige firmapensioner og sundhedsforsikringer fra Skandia Pension” afslutter en glad og spændt, Julius Møller Thorsen, der ser frem til at køre videre på den forsikringsmæssige landevej, men blot i et nyt spor.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top