You are here
Home > Job >

JOB: Servicemontør søges – er du Peters nye kollega?

L’EASY, Hobro – Vil du levere den bedste service i Danmark?

(Arbejdssted: Hobro – Ansøgningsfrist: 18-02-2018)

Brænder du også for service? For at give dine kunder en bedre oplevelse end de forventer, når du installerer deres hårde hvidevarer, tv eller nye computer? Så bliv Peters nye kollega. Du får masser af frihed på vejen, når du kører mellem kunderne i Nord- og Midjylland.

Velkommen til L’EASY
Du kender L’EASY. Måske har du endda selv handlet hos os. Vi sælger al slags elektronik, og vi gør det med et smil. Og så sørger vi for, at vores kunder får glæde af det, for vi kommer og installerer det, og vi går ikke, før det virker. Er det dig, der skal være vores ansigt udadtil og installere udstyret hos vores kunder?

4 lange dage giver 3 dages weekend
Arbejdstiden består enten af 4 hverdage fra 10.00 til 19.45 i hver uge – eller 4 hverdage fra 10.00 til 19.45 og 2 weekend dage fra 7.30 til 20.00 efterfulgt af en uges fri.
Hver dag starter fra depotet i Hobro med at du mødes med dine kolleger og vores kørselsleder. Han fortæller om dagens opgaver, og så fylder du bilen. Lageret har gjort varerne klar, og lige så snart bilen er fyldt, drejer du ud på vejen mod den første kunde. Mellem kundebesøgene kan du nyde friheden på vejen.

”Du får et spændende job, hvor du møder nye mennesker hver dag. Nogle ved meget om elektronik, og andre ved meget lidt. Uanset hvem de er, sørger du for, at de får glæde af deres udstyr, når du installerer det og lærer dem, hvordan de bruger det,” fortæller din nye chef, teamleder Dennis Jakobsen.

Du bliver ekspert på vores produkter
Når du starter, får du grundig sidemandsoplæring. Typisk tager det 6 uger, og så er du helt klar til at installere en ny vaskemaskine eller et nyt TV samt forklare, hvordan man bruger sin nye computer. Det er det, der gør forskellen for kunden.

Har du det samme servicegen som Peter?
Det vigtigste er, at du brænder for service og vil være med til at give alle vores kunder en god oplevelse. En rigtig god oplevelse. Det kan være, at du har lært det ved at arbejde i butik, og det kan være, at det bare er noget, du kan. Samtidig er du i god form, så du kan løfte udstyret – med det her arbejde, kan du spare fitnessabonnementet. Endelig er det kun en fordel, hvis du har erfaring med montering af hvidevarer – men det er ikke et krav.

”Både kunder og trafikken kan være uforudsigelig. De fleste dage går tingene som smurt, men nogle gange er der kø på motorvejen, så kan det være, at du bliver forsinket. Det tager du med, så hvis det sker, sørger du selvfølgelig for at nå alle dine kunder alligevel,” fortæller Dennis.

Interesseret?
Vi kan ligeså godt fortælle med det samme, at du får en attraktiv lønpakke med fast løn og bonus.

Har du (andre) spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dennis på mobil 29 90 34 54 på hverdage mellem 9.00 og 15.00.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 18. februar 2018, da vi holder samtaler løbende, og afslutter rekrutteringsforløbet, når vi har fundet den rette kandidat. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Du søger stillingen HER.

Vi glæder os til at høre fra dig.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top