You are here
Home > Job >

Job: Byggeleder – Jord og beton

Bjarne Brath A/S Bygge- og Entreprenørfirma er i solid vækst, derfor søges vi en velkvalificeret byggeleder.

Om virksomheden

Bjarne Brath A/S Bygge- og Entreprenørfirma er en velrenommeret virksomhed, der arbejder med et kvalificeret team af 55 – 60 fastansatte medarbejdere.

Bjarne Brath etablerede virksomheden i 1989. Han lægger stor vægt på at drive en seriøs virksomhed med et stort fokus på at frembringe de rigtige kvalitative løsninger. Ordentlighed og kvalitet er to af grundstenene i den forsatte udviklingen af forretningen.

Virksomheden har afdelinger i Hadsund, Terndrup og Vadum.

Du har interesse for jord/beton

Du har erfaringer fra byggeverdenen inden for jord- beton og kloak. Du har måske arbejdet som struktør, byggeleder, bygningskonstruktør, formand, beregner/kalkulatør eller andet, hvor du har kombineret talmæssigt flair og forståelse for byggeri med beregning af jordentrepriser.

Det er afgørende, at du forstår og kan arbejde med værdierne i Bjarne Brath A/S. Du går ikke på kompromis med kvaliteten, din fremtoning og arbejdsstil er præget af ordentlighed og du tager ansvar for dine opgaver.

Byggeleder i medarbejderperspektiv

Vi leder efter dig, der har erfaring i bagagen og ro i sindet. Du motiveres af at gøre dit arbejde ordentligt og sikre fremdrift i byggeopgaverne ved konstruktiv ledelse.

I takt med du lærer jobbet og forretningen at kende, så vil du få tildelt flere og mere komplicerede byggeprojekter. Det betyder, at du har stadige- og rige muligheder for at udvikle jord- og betonområdet i virksomheden.

Det administrative arbejde har du ro til på vores kontor i Hadsund som bliver din daglige base. Du skal være til stede på byggepladserne, når det er nødvendigt. Her bidrager du med dine kompetencer og deltager aktivt i arbejdet som byggeleder.

Dine arbejdsopgaver spænder vidt og omfatter bl.a.

  • Mængdeberegning og kalkulation af projekter indenfor jord, kloak og beton arbejde
  • Deltage i kontraktforhandlinger
  • Kontakt til kunder og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af tilbudsbilag og tidsplaner
  • Overlevering af materiale til projektledere
  • Planlægning af jordkørsel – til/fra byggeplads
  • Godkende fakturaer
  • Jord/beton arbejde – støbning af sokler – belægning – planering

Om dig

Du er uddannet håndværker, gerne struktør og det er en fordel, hvis du har suppleret din uddannelse med en overbygning som f. eks. bygningskonstruktør eller byggetekniker. Det er en fordel, hvis du har autorisation som kloakmester.

Kvalifikationer:

  • Flere års erfaring med tilbudsberegning, byggeledelse eller praktisk udførsel af opgaver indenfor jord, kloak og beton arbejde, men du kan også være nyuddannet men med mange års praktisk erfaring
  • Indgående kendskab til priser, samt en generel god forståelse for byggeri
  • Kendskab til kalkulationsprogrammer
  • Sans for godt købmandskab, kan forhandle og opsætte tilbud
  • Arbejder ansvarligt og selvstændigt
  • Selvkørende og i stand til at planlægge din dag
  • Udadvendt og inddragende ligesom du kan kommunikere på alle niveauer

Sammenholdet i centrum

I en succesfuld virksomhed er faglighed ikke alt. Derfor prioriterer Bjarne Brath, at deres ansatte har det godt i deres arbejde og med hinanden. De har struktur på de enkelte opgaver, klare retningslinjer og velordnede arbejdsforhold. De arbejder efter devisen – frihed under ansvar. Sammenholdet sikres gennem en god og positiv omgangstone samt sociale arrangementer.

Du tilbydes

Et job i en virksomhed, som er i en stærk udvikling med mange forskellige kontaktflader og gode karrieremuligheder. Du får et selvstændigt job med gode muligheder for personlig udvikling, ligesom du får indflydelse på udviklingen i jordafdelingen i virksomheden.

Du får kontor på virksomhedens adresse i Hadsund, dog skal du påregne en del kørsel idet virksomheden har projekter i hele landet, primært Jylland.

Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelse og tidsplan

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og der holdes løbende samtaler. Du skal sende din ansøgning inkl. CV og billede, mrk. Bjarne Brath A/S til Gitte Als på ga@intelligentadvice.dk.

Ansøgningsfristen er 20. september 2016.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Christian Meldgaard på tlf.: 2236 5777 eller Gitte Als på tlf.: 2012 6087.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top