Foto: Johnny sørensen / DK-event

Indbrudstyve anholdt på Agertoften

En opmærksom borger ringede til politiet den 22 juni kl. ca. 02.12.
Borgeren havde observeret 2 mænd, der opførte sig mistænkeligt på Agertoften i Aalestrup.
Den ene mand stod og ventede på gaden, medens den anden gik hen til forskellige huse.

Kort tid efter ringede en anden borger til politiet.
Denne borger havde overrasket 2 indbrudstyve i at begå indbrud i hans villa på Aaparken i Aalestrup. Borgeren var blevet vækket af larm og lys fra lommelygter. Da tyvene så sig opdaget, tog de flugten.

Patruljen havde allerede retning mod Aalestrup, da anmeldelsen om indbrud blev modtaget, og betjentene spottede ret hurtigt et mørkt køretøj på Vestergade i Aalestrup med 2 personer i.

Disse personer matchede fint det signalement, som den opmærksomme borger havde givet på ’natluskerne’ – og da der yderligere blev fundet indbrudsværktøj i bilen, blev personerne anholdt.
Afhøringer i løbet af dagen vil afklare, hvad sigtelserne munder ud i.

Foto: Johnny Sørensen

Leave a Reply