Foto: Johnny Sørensen

Hobro IK jagter 4. hjemmesejr på stribe

I morgen spiller Hobro IK lokalopgør mod Randers FC på DS Arena. Mandskabet fra Mariagerfjord er godt kørende på hjemmebane for tiden, hvor det er blevet til sejre i det tre seneste hjemmekampe i Superligaen. I morgen skal Allan Kuhns tropper så forsøge at udbygge stimen til fire hjemmesejre på stribe.

Samtidig søger de gulklædte revanche efter klubbernes seneste indbyrdes opgør tidligere på sæsonen. Den kamp blev spillet tilbage i august, og her vandt randrusianerne med 3-0.

Det blev dog til en Hobro-sejr, da Randers FC senest gæstede DS Arena i august 2017. Dengang vandt de gulklædte med 2-0 på mål af Jesper Bøge og Pål Alexander Kirkevold.

Der er i første omgang udtaget 20 spillere til morgendagens lokalopgør. Truppen trimmes ned til 18 spillere senest en time før kampstart i morgen.

1. Jesper Rask
3. Jesper Bøge
5. Yaw Amankwah
6. Nicholas Gotfredsen
7. Vito Hammershøy-Mistrati
8. Frans Dhia Putros
10. Pål Alexander Kirkevold
11. Emmanuel Sabbi
12. Jonas Brix-Damborg
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
17. Edgar Babayan
19. Julian Kristoffersen
24. Rasmus Minor
26. Martin Mikkelsen
27. Mathias Haarup
28. Mathies Skjellerup
29. Sebastian Grønning
31. Adrian Kappenberger
80. Quincy Antipas
99. Djiby Fall

Der er kampstart på DS Arena klokken 16.00 i morgen. Har man endnu ikke sikret sig en billet til det spændende lokalopgør, så kan det gøres her.

Er man forhindret i at støtte sit hold fra tribunerne, så kan kampen ses på TV3 Sport med optakt fra klokken 15.30.

Foto: Johnny sørensen – Tekst: Daniel Lindemann Jakobsen