You are here
Home > Nyheder >

Guld Møller udvider med ny webshop

Webshoppen giver mulighed for at købe smykker og ure online, sende smykker til reparation, og følge med i hvad guldsmeden i Hobro og Hjørring ellers har af tilbud og nye produkter

At lave en ordentlig webshop er ikke så let som det ser ud til. Det ved Peter Møller fra Guld Møller i Hobro alt om.
Tredje gang er lykkens gang. Vi har lært af vores fejl og mangler fra de to tidligere søsatte hjemmesider, og nu mener vi, at vi har fundet recepten på, hvordan en effektiv og flot webshop/hjemmeside, som vores kunder vil kunne drage nytte af, skal se ud, fortæller en ærlig Peter Møller.

Foto: Mogens Thomsen
Foto: Mogens Thomsen

Webshop og fysiske butikker er fuldstændig ens
Webshoppens produkter og tilbudte ydelser kommer ikke til at skille sig ud fra Guld Møllers 2 fysiske butikker i Hobro og Hjørring. Der lægges vægt på et genkendeligt koncept og udtryk, uanset om man besøger en fysisk – eller online Guld Møller butik.
Med webshoppen sælger vi typisk produkter til kunder, der bor en anelse længere væk fra vores to fysiske butikker. Men jeg oplever ofte, at kunderne, både dem der bor tæt på, og dem der bor længere væk, bruger vores hjemmeside som et indholdsrigt online-katalog, hvor de kan studere vores produktudvalg og priser, inden de eventuelt besøger os i vores butikker, forklarer Peter Møller.

Se også: Billeder: Hobro IK vandt helt uventet over FCK

I webshoppen sælger Guldmøller alt inden for smykker og ure. Blandt andet er Guldmøller online forhandler af kendte mærker som; Christina Watches, Krantz & Ziegler, Izabel Camille og Susanne Friis Bjørn.

Online reparationsservice
Hos Guld Møller har man renommé for at være gode til at reparere eller renovere ure og smykker. Især er Guld Møller kendte for at være dygtige til reparationer, hvor de manglende eller defekte dele ikke længere kan skaffes.

Se også: Brand hos Grillhytten

Så tilvirker vi dele fra andre modeller eller mærker, eller konstruerer en helt ny del fra bunden af. For nyligt havde jeg et ur inde, hvor en urrem, der passede i størrelse til uret ikke længere fandtes. Der gik jeg så i gang med at tilpasse en urrem, så den på flot og elegant vis kunne monteres på uret, forklarer Peter Møller.

Frankerede reparationer
Denne værkstedsservice kommer med den nye webshop nu også kunder langvejsfra til gode.
På hjemmesiden har vi oprettet en postordre-reparationsservice. Man sender os en mail angående, hvad der skal repareres og renoveres, og så sender vi en foret kuvert til kunden. Kunden putter

Foto: Mogens Thomsen
Foto: Mogens Thomsen

smykket eller uret, der skal repareres, i den forede kuvert og sender det til os, forklarer Peter Møller, der tilføjer, at forsendelsen selvfølgelig er forsikret.
Peter Møller fik idéen til denne online service, fordi han ofte får henvendelser fra kunder langt væk fra, som har et smykke eller ur, de har hørt, at det nok er bedst, at Guld Møller ordner.

Online udsalg
For at det ikke skal være løgn, så behøver man heller ikke længere at køre helt til Hobro eller Hjørring, hvis man vil holde øje med, om Guld Møller har nogle glimtende godter på udsalg. Typisk er Guldmøllers udsalgsprodukter restprodukter fra en serie, eller produkter fra sidste år, som skal gøre plads for dette års nye trends.

Vores udsalg i de fysiske butikker lægges også op som udsalgsvarer i vores webshop under kategorien Outlet, forklarer Peter Møller, og fortsætter;
Så selvom man sidder i København, ja sågar Norge, Sverige eller andetsteds, kan man sagtens tage på udsalg hos Guldmøller i Hobro.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top