Efterårets spiller i 2016 er Nicholas Gotfredsen! Nyheder Sportnyheder by HobroPortalen - 13. december 201619. december 20160 I sidste uge bad vi om jeres hjælp til at kåre efterårets spiller 2016 i Hobro IK. Afstemningen er nu slut, og vi siger mange tak for jeres svar. Vinderen blev Nicholas Gotfredsen, som vandt solidt med hele 40,7% af de samlede stemmer. Nedenfor ses de fem spillere med flest stemmer samt hvor mange procent af de samlede stemmer de hver især modtog: 1. Nicholas Gotfredsen (40,7%) 2. Mikkel Mejlstrup Pedersen (16,6%) 3. Anders Holvad (8,4%) 4. Sebastian Andersen (7%) 5. Mads Justesen (6,2%) ”Jeg er selvfølgelig glad for titlen. Desuden syntes jeg, der er flere andre spillere, der har gjort det mindst lige så godt som mig, så jeg er da stolt over at blive valgt,” siger Nicholas Gotfredsen om titlen som efterårets spiller. Forsvarsspilleren har spillet 15 kampe siden han kom til Hobro IK i sommers og har desuden scoret fire mål i løbet af efteråret. Desværre måtte han en tur under kniven den 3. november og igen den 1. december grundet skader i begge hofter, men det går heldigvis godt med genoptræningsforløbet. ”Kåringen giver mig da også noget ekstra motivation til at komme stærkt tilbage efter mine hofteoperationer. Nu er det 12 dage siden sidste operation og jeg er næsten 100% gående igen. Fysioterapeuten bekræfter mig også i, at jeg er foran tidsplanen. Jeg har ingen smerter og har ingen haft, så jeg er naturligvis en glad og optimistisk mand. Jeg har store forventninger til mig selv og jeg vil vende hurtigt og stærkere tilbage,” fortæller Nicholas Gotfredsen. Tekst: Daniel Lindemann Jakobsen / Foto: Johnny Sørensen – www.DK-EVENT.dk Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share