You are here
Home > Nyheder >

Divisionskollegaer venter i generalprøve

Hobro IK dyster i morgen mod divisionskollegaerne fra Skive IK i en kamp, som er begge holds generalprøve inden bolden igen ruller i 1. Division.

Der er blot en uge til det går løs i 1. Division igen, men inden da venter en sidste testkamp på DS Arena mod divisionskollegaerne fra Skive IK. Her skal formen finpudses inden forårspremieren mod FC Helsingør på søndag.

Se også: Kom med Antipas på besøg hos skadet ungdomsspiller

Hobro IK er netop vendt hjem til Danmark efter en træningslejr under varmere vejrforhold i Malaga. I det sydspanske blev der spillet to træningskampe mod Dynamo Kiev og Beijing Guoan, som endte henholdsvis 1-2 og 1-1.

Resultaterne er ganske vist ikke det vigtigste i træningskampe, men man må formode, at cheftræner Thomas Thomasberg og spillertruppen ønsker at runde en lang vinteropstart godt af med en sejr over Skive IK, som har overvintret på fjerdepladsen i den uhyre tætte 1. Division.

Se også: Træning med Thomas Thomasberg

Mens Hobro IK har været en tur sydpå, så har Skive IK spillet en enkelt træningskamp mod Aarhus Fremad, der i foråret skal kæmpe med i oprykningspillet i 2. Division. Her fik skibonitterne for alvor gang i målscoringen, da de storsejrede med hele 5-1.

Til generalprøven mod Skive IK er følgende spillere udtaget.

1. Jesper Rask
2. Anders Holvad
3. Jesper Bøge
5. Yaw Amankwah
9. Lucas Jensen
10. Pål Alexander Kirkevold
11. Mads Schäfer Bak
12. Jonas Brix-Damborg
13. Mads Justesen
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
15. Björn Kopplin
16. Alexander Nybo
17. Rune Hastrup
18. Onur Albayrak
21. Wilfried Domoraud
25. Kasper Povlsen
26. Martin Mikkelsen
27. Edgar Babayan
80. Quincy Antipas

Der er fri adgang til kampen på DS Arena, men man kan også følge kampen direkte via Hobro IK’s profiler på Facebook og Twitter. Der er kampstart i morgen klokken 14:00.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top