You are here
Home > Det sker >

DET SKER: Internationale loppemarked i Stoldal

Fællesskab & Farver arrangerer internationalt loppemarked lørdag, d. 5 august! Fra kl. 11-18, er alle meget velkomne til at kigge forbi Stoldal til en hyggelig (og forhåbentlig solskinsrig) dag, med både loppemarked, café og hoppeborg! Måske går du derfra med et godt køb – eller flere – og kan nyde en god snak med den lokale nabo undervejs. Hos vores café kan du desuden få gratis kaffe, kakao og kage, mens børnene frit kan lege ved den lokale legeplads, hvor vi medbringer hoppeborg.

Fællesskab & Farver er et nyt tiltag hos Mariagerfjord Frikirke.
Som kirke ønsker vi at se hvilke behov der er i samfundet og hjælpe til, der hvor vi kan. Derfor har vi valgt særligt at række ud i Hobro, hvor der bor en stor andel nydanskere og flere borgere, som kan være ensomme. Her ønsker vi at skabe kontakt og danne rammer omkring fællesskab og mangfoldighed – at der kan være plads til forskellige mennesker og at vi kan mødes på tværs af generationer og kulturer. Vi ønsker at fremme integrationen og at sætte nye venskaber i verden.

Fællesskab & Farver lancerede det første arrangement, lørdag d. 20 maj, med en international dag, hvor folk fra alverdens lande kunne have deres egen stand og medbringe mad, tøj, håndværk, billeder etc. Dette blev en god og festlig dag, med snakke, optræden og fællesskab på tværs af kulturer. Senest har vi d. 1. juli, haft en succesfuld fodboldturnering i Stoldal, for børn og unge fra nogle af de 101 nationaliteter som Mariagerfjord kommune rummer. Nu, kommer vi så med endnu et fællesskabs arrangement – et internationalt loppemarked! Loppemarkedet arrangeredes desuden i samarbejde med lokale beboere fra Stoldalen og bekræfter Fællesskab & Farvers vision, om at skabe netværk, på kryds og tværs. Dette er til stor glæde, for begge parter.
På sigt drømmer vi om at skabe nogle gentagende begivenheder, med f.eks. fællesspisning, hvor vi kan skabe et godt netværk for alle folk, som ønsker at mødes.

Helt praktisk, vil loppemarkedet og aktiviteterne foregå nu på lørdag d. 5 august, kl. 11-18. Ved Stoldalens grønne udendørsareal, nær nr. 40-54, i Stoldal, 9550 Hobro. Dagen er gratis og man skal bare møde op, så tag endelig venner og familie med. Der er plads til alle!

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top