You are here
Home > Nyheder >

Den gode stime skal udbygges

Hobro IK har ikke tabt i seks 1. Divisionskampe på stribe. Den stime skal udbygges søndag eftermiddag, men det kræver en bedre præstation end sidste hjemmekamp mod FC Fredericia.

Siden 4-1-afklapsningen på udebane mod Fremad Amager har Hobro IK ikke forladt banen uden point. Blandt de positive resultater gemmer der sig gode præstationer som i storsejrene over AB, Næstved og senest Vendsyssel.

Og netop 0-4-sejren over Vendsyssel kom efter en energisk og helstøbt holdpræstation på udebane i Hjørring. En kontrast til seneste hjemmekamp mod FC Fredericia, hvor de gulklædte takket være en sen scoring fra Kasper Lynge Nielsen med hiv og sving kæmpede et point i hus.

Søndag eftermiddag kræves der en kamp lignende den i sidste uge længere nordpå. Nykøbing FC har efter en fortrinlig sæsonstart mistet pusten, hvorfor de ikke har vundet i ni divisionskampe i træk. Dermed er det uden tvivl et sultent udehold, der kommer på besøg på DS Arena, hvorfor der kræves en bedre hjemmebanepræstation end sidst mod FC Fredericia.

Følgende trup er udtaget til søndagens hjemmekamp:

1. Jesper Rask
2. Anders Holvad
3. Jesper Bøge
4. Jacob Tjørnelund
7. Sebastian Andersen
9. Lucas Jensen
10. Anatole Abang
12. Jonas Brix-Damborg
13. Mads Justesen
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
16. Alexander Nybo
18. Onur Albayrak
21. Wilfried Domoraud
23. Babajide Ogunbiyi
25. Kasper Povlsen
26. Martin Mikkelsen
27. Davidson Eden
37. Kasper Lynge Nielsen

Nicholas Gotfredsen har som bekendt fået foretaget en hofteoperation og er derfor ikke udtaget til truppen mod Nykøbing. Onur Albayrak blev i 11. time siet fra i sidste weekend, men er igen med, når det går løs søndag.

Der er kampstart på DS Arena klokken 14:00. Er man af uransagelige årsager forhindret i at troppe op på stadion, så transmiterer TV3 Sport 1 kampen fra klokken 13:55. Som altid kan du også følge med via Hobro IK’s officielle Twitter, Facebook, Instagram og Snapchat.

Tekste: Jonas Bisgaard Kristensen – Foto: Johnny Sørensen – www.DK-EVENT.dk 

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top