You are here
Home > Nyheder >

Dantherm Power bliver til Ballard Power Systems Europe A/S

Dantherm Power A/S kunne i dag løfte sløret for, at de skifter navn til ”Ballard Power Systems Europe A/S”.

Navneskiftet blev markeret med en navneændringsceremoni på CEMTEC i Hobro, hvor virksomheden fortsat vil have adresse.

Ballard Power Systems inc. fra Vancouver i Canada, verdens førende leverandør af PEM brændselsceller investerede i Dantherm Power i 2010, hvor de trådte ind som hovedaktionær. Siden da har Ballard investeret væsentligt i Dantherm Powers udvikling.

Navneændringen fra Dantherm Power til Ballard Power Systems Europe (Ballard Europe) understreger samtidig det forøgede fokus på salg af brændselscelleløsninger og kundespecifikke projekter i Europa, hvor Ballard Europe får en bredere rolle indenfor flere markedssegmenter.

Med godt 50 medarbejdere og 15 års erfaring med brændselscellesystemer er Ballard Europe stærkt rustet til at påtage sig flere opgaver, samtidig med fortsat at have fokus på vækst indenfor brændselscellebaserede nødstrømssystemer til IT og telekommunikation, hvor Ballard Europe er blandt verdens førende.

SE EN STORE FOTOSERIE PÅ WWW.DK-EVENT.dk

 

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top