You are here
Home > Nyheder >

Comwell-sportschef om kampsponsorat: Vi havde en fantastisk dag

Da Hobro IK i søndags tog imod FC Helsingør var Comwell Sport kampsponsor, og det var en fantastisk oplevelse, hvis man spørger Comwells sportschef, Mike Sthyr.

Til Hobro IK’s forårspremiere mod FC Helsingør i søndags var Comwell Sport – Rebild Bakker kampsponsor. De havde derfor sat gang i flere tiltag for at synliggøre virksomheden over for de mange VIP-gæster i Jutlander Bank Loungen.

Se også: Flere fodboldbilleder fra Hobro IK

Der var blandt andet sat en stand op inde i Jutlander Bank Loungen. Her kunne gæsterne komme forbi og nyde en lille dessert samt et glas champagne, mens de blev fortalt om hvad Comwell Sport er for en størrelse, samt hvad de kan tilbyde.

Flyers og vouchers til gratis morgenmad for to personer blev ligeledes delt ud til gæsterne, ligesom der også blev sat nogle minutter af til en tale fra Jane Andersen, som er hotelchef hos Comwell Sport.

Endeligt fik MeetingDesignchef Henrik Nothlev æren af at overrække en gave til kampens Hobro-spiller Yaw Amankwah umiddelbart efter kampen mod FC Helsingør blev fløjtet af.

Læs også: Flere sportsnyheder her

Comwell Sports sportschef, Mike Sthyr, var meget tilfreds med udbyttet af kampsponsoratet.

– Vi blev taget godt imod, og vi havde en fantastisk dag. Der var rigtig god opbakning, så vi havde en god oplevelse med det. Vi lavede kampsponsoratet fordi vi gerne vil vise hvad vi kan, og så vil vi også gerne bakke op om Hobro IK, udtaler Mike Sthyr, sportschef hos Comwell Sport.

– Vi fik nogle kontakter på dagen, som vi efterfølgende har kunnet følge op på. Der er flere der kender til os, men det handler også om at blive set gentagende gange på forskellige steder. Så for os, var det også en god mulighed for at pleje kunder og gæster, tilføjer Mike Sthyr.

Er man interesseret i at blive kampsponsor til en af Hobro IK’s hjemmekampe, så kontakt salgschef Rasmus Ingeman eller sponsorkoordinator Brian Kyndi for at høre mere om mulighederne. 

Tekst: Daniel Lindemann Jakobsen – Foto: Johnny sørensen

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top