Chefoptiker fejrer 10 år Nyheder Nyheder for erhvervslivet by HobroPortalen - 21. september 20180 Mia Kjær Albertsen, der åbnede Louis Nielsen i Hobro, fejrer 10 år som chefoptiker i butikken. I 2008 vendte Mia Kjær Albertsen tilbage til Louis Nielsen i Hobro som chefoptiker efter at have været på barsel. I disse dage kan Mia derfor fejre sit 10-års jubilæum som chefoptiker i butikken. Mia begyndte hos Louis Nielsen for 22 år siden. Dengang i butikken i Aalborg, hvor hun blev udlært som optiker. I 2006 åbnede hun butikken i Hobro, men allerede 14 dage efter ventede Mias barsel, og hun vendte altså tilbage til butikken i 2008. I dag, 10 år efter sin første dag som chefoptiker, er hun en kendt skikkelse i Hobro, som hun flyttede til for to år siden. – Jeg elsker Hobro. Det er blevet min by, fortæller Mia, der oprindeligt er født og opvokset i byen Gistrup ved Aalborg. Med fra starten i Hobro Mia vidste, da hun blev færdig som optiker, at hun gerne ville tage skridtet videre og blive chefoptiker. Og sådan blev det. I 2008 fik hun rollen som chefoptiker i Hobro, og de år har været både udfordrende og frustrerende, men mest af alt spændende, fortæller hun. – Jeg elsker optik, og jeg lærer stadig nye ting hver dag. Jeg elsker at komme på job, selv om der selvfølgelig også er store udfordringer nogle dage, fortæller hun og fortsætter. – Selv om nogle dage er hårde, er der klart flest med smil, og det er grunden til, at jeg har været hos Louis Nielsen i 10 år som chefoptiker og 22 år som medarbejder. Det lyder godt nok som mange år, når jeg siger det højt, fortæller Mia og smiler. Hun husker tilbage på begyndelsen af sin karriere i Hobro, da hun var med til at åbne butikken. – Jeg kan tydeligt huske, at vi var enormt spændte på, om vi overhovedet ville få nogen kunder. Det gjorde vi fra den første dag, og jeg føler det er gået stærkt siden, fortæller hun. I dag har butikken ni medarbejdere og Mia deler ansvaret for butikken med butikschef Nicolas Landor, og han har store roser til sin medpartner. – Mia er rutineret og har en klar mening om, hvordan butikken skal køre. Hun er optisk ekspert til fingerspidserne, og det nyder kunderne og vi kolleger godt af, fortæller Nicolas, der har været i butikken i godt et år. I fire dage, 26.-29. september, fejrer Nicolas og kollegerne Mias jubilæum med 50% på glas og gratis synstest. – Vi håber, at mange vil komme og fejre Mia sammen med os i fire dage til og med lørdag. Det fortjener hun, fortæller Nicolas Landor. (Foto/Tekst: Louis Nielsen Hobro) Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share