You are here
Home > Job >

Bliv kontrollør hos Hobro IK

Går du og brænder for at blive en del af noget større? Er du over 18 år, har en ren straffeattest og er både psykisk og fysisk robust?Så er vi et stærkt team af kontrollører i Hobro IK, som gerne vil have dig med på holdet.

Hobro IK er i en rivende udvikling, og vi vil gerne følge med på sikkerhedssiden. Derfor håber vi, at kunne få tilføjet nogle ekstra kræfter til vores kontrollørteam, som kan hjælpe med at løse de mange forskellige opgaver, der opstår i forbindelse med afviklingen af Hobro IK’s førsteholds hjemmekampe.

Vi er pt. ca. 30 frivillige M/K’er i kontrollørteamet, som hovedsagligt hjælper til ved Hobro IK’s hjemme- og udekampe, men der kan også opstå mulighed for deltagelse i andre events.

Vores opgaver består blandt andet i sikkerhedsgennemgang, visitation, opsyn før, under og efter kampe samt generelt at være med til at opretholde ro og orden blandt tilskuerne på DS Arena.

Det kræver et kontrollørbevis at være kontrollør. Har du ikke et, så sørger vi for, at du får det. Hobro IK’s sikkerhedschef afholder kurser i samarbejde med politiet og DBU.

Lyder en tjans som kontrollør i Hobro IK som noget for dig, så henvend dig til:

Sikkerhedschef Søren Christensen
Tlf.: 22 17 34 55
Mail: sikkerhedschef@hikfodbold.dk

eller til:

Formand for Hobro IK’s Kontrollørforening Keld Vistisen
Tlf.: 22 70 40 99

Tekst: Daniel Lindemann Jakobsen / Foto: Johnny Sørensen

 

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top