You are here
Home > Nyheder >

25 års jubilæum hos Fakta

Michael B. Pedersen, Fakta i Hobro, har 1. september rundet 25 års ansættelse hos Fakta, hvor han i dag er frugtansvarlig. Jubilaren er 47 år, gift og har 3 voksne børn: Han er født og opvokset i Hobro, men har gennem de 25 år været beskæftiget i forskellige Fakta-afdelinger for dog igen at vende hjem til Hobro.

Jubilaren har været alt fra butikschef og souschef til nu frugtansvarlig i butikken i Hobro. Hvis ikke Michael B. Pedersen var blevet ramt af sclerose, så havde han uden tvivl stadig haft en ledende stilling. Jobbet som frugtansvarlig passer han dygtigt og samvittighedsfuldt. Takket være Michael B. Pedersens indsat ligger Fakta på Hostrupvej i Hobro på en plads som nummer tre målt med 1500 sammenlignelige butikker. Måske med en førsteplads indenfor rækkevidde. Det bliver afgjort den 9. oktober.

Kampen om førstepladsen står mellem en Lidl-afdeling i Vejle, en Rema 1000 i Odense og så Michael B. Pedersens afdeling hos Fakta i Hobro.

25 års jubilæet var i lørdags – 1. september – men blev fejret og markeret i butikken i dag, mandag.

Tekst: Kurt Helge Andersen – Foto: Johnny Sørensen

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top