You are here
Home > Nyheder >

Webshop med biltilbehør er et hit

Autoforhandler fra Hobro har på kort tid opnået stor succes med salg af elektronisk biltilbehør over nettet til kunder i hele landet

Det startede som et lille forsøg, men det går nu så godt, at Jan’s Auto i Hobro nu skruer en smule op for ambitionsniveauet i deres webshop www.Bil-Navigation.dk
Vi startede www.Bil-Navigation.dk op i januar 2016 med henblik på at sælge fuldt integrerede navigationsanlæg til biler af eget mærke. I takt med at efterspørgslen steg, udvidede vi lige så stille med mere og mere ekstraudstyr til navigationsanlæggene, forklarer Morten Estvad Hvid fra Jan’s Auto, der er positivt overrasket over webshoppens succes.
Det er gået over alt forventning. Vi har, siden vi startede, solgt over 120 anlæg samt en masse tilbehør. Navigationsanlæggene er af vores eget mærke, som specifikt tilpasses hver købers bil, og er man ikke selv fiks på fingrene kan de monteres hos os i Hobro eller af vores samarbejdspartnere på Fyn og Sjælland.

Nyt produkt forbedrer bils ydeevne ved bykørsel
I 2017 har www.Bil-Navigation.dk føjet et nyt produkt til webshoppen, som de forventer sig meget af.
Det er vores Speeder Booster til nyere biler med elektronisk speeder. Boosteren øger pedalens sensitivitet og giver derved 30 % hurtigere acceleration. Med Speeder Boosteren bliver ens bil langt mere effektiv, når det gælder eksempelvis bykørsel, forklarer Morten Estvad Hvid.

Speeder Boosteren er kategoriseret som chip-tuning og montering er i princippet derfor kun lovlig i biler, der er beregnet til banekørsel.

Lave priser uden at gå på kompromis med kvaliteten
Ligesom med navigationsanlæggene sælges speeder boosteren til en pris, der ligger væsentligt lavere end hos konkurrenterne.
Vi har en omkostningsstruktur der gør, at vi kan sælge vores produkter væsentligt billigere end vores konkurrenter. Vores Speeder Booster er for eksempel halvt så dyr som hos konkurrenterne, og dét selv om kvaliteten er den samme.

Faglig ekspertise er nøglen til øget salg

Spørger man Morten Estvad Hvid fra Jan’s Auto og www.Bil-Navigation.dk, hvorfor webshoppen går så godt, er han ikke i tvivl.
Vi sælger produkter i høj kvalitet til lave priser. Og da vi i forvejen også er en fysisk autoforhandler og værksted, så leverer vi også kvalificeret rådgivning og professionel montering af produkterne. Vores praktiske faglige viden på området har også gjort os i stand til at udvælge de rette produkter til webshoppen, og jeg tror, at det er det, som vi mærker effekten af nu.

Billedtekst
Morten Estvad Hvid fra Jan’s Auto med Speeder Booster til nyere biler med elektronisk speeder
Foto: Air-view.dk

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top