You are here
Home > Nyheder >

U14-1 i spændende oprykningskamp søndag

Søndag spiller U14-1 en spændende kamp om oprykning til den bedste U14-række.

I efteråret var der seks puljer i Vest 2-rækken. Men da der kun er fire oprykningspladser til Vest 1-rækken, så skal fire af holdene på førstepladsen i deres række spille kvalifikationskampe.
De to hold med flest point rykker direkte op, resten spiller kvalifikationskampe.
Ringkjøbing IF og Horsens fS opnåede 30 point, mens Hobro IK fik 28 efter ni sejre og en enkelt uafgjort.

Der var længe tvivl om, hvorvidt U14-holdet var rykket op, men den var ikke helt sikker, da Horsens fSs bedste hold spiller i U14-Vest 1.
Dette hold var længe lunt placeret i tabellen, men en dårlig stime sendte til allersidst holdet under nedrykningsstregen.
Dermed fik klubben mulighed for at udnytte andetholdets førsteplads og 30 point, så klubben alligevel bliver i den bedste række.

Men det betyder så på den anden side, at Hobro IK røg ud i en kvalifikationskamp.

Denne kamp spilles på søndag den 20.november. Modstanderen er Jetsmark IF.

Kampen skal spilles på neutral bane i Gug på kunstgræsbanen.
Der er kampstart kl. 14.00.

Den anden kamp står mellem Haderslev FK og HEI.

U14-holdet håber på stor opbakning til den spændende kamp, så tag turen til Aalborgforstaden Gug og hjælp drengene med at tage det sidste, men svære skridt.

Tekst: Claus Stenum Jensen – Foto: Johnny Sørensen

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top